Skrønen på bunden af havet

Nivå er kendt for sine mange teglværker igennem historien. På et tidspunkt var der helt op til fire i det lille område. Nivaagaard Teglværks Ringovn er i dag et museum, hvor du kan opleve rammerne for, hvordan teglværksproduktionen fandt sted.

Byen gemmer også på historien om, hvordan et lokomotiv fyldt med ammunition på tragisk vis endte ude i havet under 2. Verdenskrig … Eller gjorde det?

Til teglproduktion kræves meget ler. Derfor blev der i området gravet store lergrave på jagten efter blåler. Disse lergrave er i dag fyldt med vand eller jord. Alle lergravene ved Nivå fra Kystbanen og ud til havet blev oversvømmet under en storm i 1922, og man opgav efterfølgende at grave efter ler øst for Kystbanen.

Under den tyske besættelse blev der startet et byggeprojekt af en ny strandvej øst for teglværkerne. Det vil sige, at den nye strandvej ligger længere ude mod kysten end den gamle strandvej – i det område, der blev oversvømmet. Tyskerne anlagde også et mindre smalspor langs den nye strandvej.

Og herfra udvikler historien sig til en skrøne: Det er nemlig ikke muligt at fremskaffe dokumentation for det, der siges at være sket. Faktisk er der stor uenighed blandt Nivå-beboerne selv om, hvad der skete – og endda hvor – og historierne er mange.

Fælles for dem alle er, at der på bunden af enten havnen eller en lergravssø ligger noget, som forhindrer, at man banker pæle ned i sandet … men hvad er det?

Nogle mener, at det er et lokomotiv med ammunition fra 2. Verdenskrig, som er endt i havnen. Andre mener, at det er Lokomobilen, som teglværkerne anvendte til at drive dræningspumpen til lergravene med. Den blev dog afskaffet i 1922, så det har ikke så meget med 2. Verdenskrig at gøre. En helt tredje version siger, at det ikke er havnen, men en af søerne, der er hvilested for maskinen.

Om nogen af historierne er sande eller ej, betyder ikke så meget for de lokale. Hver gang de forsøger at banke en pæl ned i bunden af havnen, og det ikke lykkes, så er det enten sveller fra togskinner eller selve toget, der forhindrer dem.

Man må dog spekulere over, at hvis det virkelig var et tog fyldt med ammunition, mon så ikke Søværnets minører ville have været ude for at bortsprænge det?

En historie, man véd er sand, er, at tyskerne havde bygget en kanonstilling syd for Nivå Strandenge, nogle få hundrede meter ind på land. Kanonen var så voldsom, at den efter sigende kunne række helt til Helsingør. Den nåede dog kun at blive affyret én gang, før den braste sammen – Nogen havde saboteret betonfundamentet, den stod på. Ét skud, og kanonen var væk. Måske det er derfor, historien er startet …

Kilde: Den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn

Billede: M/S Museet for Søfart.

Koordinater:  Bredde: 55.939486
Længde: 12.524212