Tag på undervandsoplevelse i vraget af en fiskekutter

Tag på undervandsoplevelse i vraget af en fiskekutter

Under ukendte omstændigheder sank en lille fiskekutter i sommeren 1991 ud for Helsingør. Måske gemmer der sig en spændende historie her – men båden har nok bare været udtjent.

Vraget er båden Twin, som også er kendt under navnene Anders And-vraget og PADI-vraget. Båden var 9,6 meter lang og 3,5 meter bred.

Vraget er afmærket med en bøje, så hvis du har lyst til at opleve det, er det let at komme ud til.

Start ud fra Helsingør Bådudlejning, som ligger syd for færgehavnen. Twin ligger kun ca. 150 meter fra kystlinjen og 10-11 meter under havoverfladen, så det er ikke et besværligt dyk. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være stærk strøm i denne del af bugten, oftest nordgående.

I dag er vraget sunket sammen, og styrehuset og ankerkassehuset er helt forsvundet. Vær forsigtig, hvis du kommer for tæt på båden – træet er meget mørt!

Hvis du ikke har mod på at dykke i området, så kan du se billeder af vraget på www.vragguiden.dk.

Billede: VisitDenmark / Birgitte Wolfgang

Koordinater:  Bredde: 56.026673
Længde: 12.611203    

Andre Søkortsfortællinger

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2024 © Havneguide.dk