Det Sydfynske Øhav
et øhav i verdensklasse

I det sydfynske øhav får du en ø-oplevelse i verdensklasse. Her ligger et unikt sejlerområde – som også er et enestående oversvømmet istidslandskab, hvor der er udfordringer og sejleroplevelser for alle.

Her er mange øer, strømfyldte sunde, lavt vand, små hyggelige havne og stemningsfulde ø-havne. De større købstadshavne byder på et utal af oplevelsesmuligheder og aktiviteter. I Det Sydfynske Øhav arbejder vi med at skabe nye oplevelser for alle sejlere og bygge bro mellem havn og land og på den måde have endnu mere at byde alle vore sejlergæster på.

Gå på opdagelse i Det Sydfynske Øhav, få inspiration til din næste kurs i de turforslag, vi har her på siden.

Lad dig overraske af søkortfortællingernes interessante oplysninger, der får dig til at se på vandskabet med nye øjne og giver dig lyst til at dykke ned i Øhavets natur- og kulturarvs skatkammer af spændende historier. Elle tag på en længere cykeltur til en af de særlige hatbakker, eller en vandretur næste gang, du er i en ny havn. 

Kom til Det Sydfynske Øhav og få minder for livet med hjem fra vores Øhav i Verdensklasse. 

Vi byder velkommen i Det Sydfynske Øhav!

Oplevelser

Vælg de oplevelser du ønsker at læse mere om
Kategori
Copyright 2024 © Havneguide.dk