Velkommen til Drejø Havn

På Drejø er der skøn natur med skov og strand. Det store børnehit på havnen er en tømmerflåde, hvor man kan trække sig ud til en bøje, bade, fange krabber eller slikke solskin med kæresten.

Stor motions- og legeplads for store og små

Tæt ved havnen er der en motions- og legeplads både for børn og voksne.

Der er badestrand ved havnen, og ligeledes en badestrand med badebro – Bækskilde, ca. 10 minutter gang via stisystem fra legepladsen.

Gode havnefaciliteter

Drejø havn er nem at anløbe. I højsæsonen er havnen tæt pakket – så er der plads til ca. 40 gæstebåde. Der er mulighed for gode ankerpladser uden for havnen.

På havnen er der borde/bænke og grillpladser. Der er et beboerhus, hvor sejlere kan samles. Facilitetsbygningen indeholder toilet og bad, handicapfaciliteter, køkken, vaskemaskine og tørretumbler.

Havnepengene betales via "online betaling" her på siden, eller ved brug af QR koden, der er opslået på havnen.

Ta’ på tur på Drejø

Nyd den smukke natur og det hyggelige bymiljø på Drejø til fods eller på cykel.

Ved Klinten, på vestsiden af øen, kan solnedgangen nydes og med udsigt til Als.

Drejet er et stort naturområde, her yngler op imod 60 fuglearter. Vær opmærksom på restriktioner i fuglenes yngleperioder.

Drejø Kirke er et besøg værd, den ligger smukt mod syd med udsigt til Ærø. Den er bygget i 1535 og blev renoveret i år 2010. 

Mad og drikke

Mulighed for mindre indkøb hos købmanden.

Vil I smage de lokale friske ø-råvarer, eller er I på udkig efter lopper, så kig efter gårdbutikkerne.

Få inspiration til sejlturen her på Havneguide.dk, når I besøger Sydfynske Øhav

Hvordan var dit besøg i havnen? 

Vi vil gerne høre om dit besøg i vores havn: Evaluer dit besøg i Drejø Havn

Faciliteter

i Drejø Havn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter
  • Online havnepenge
    Online havnepenge

Spisesteder

i nærheden af havnen

Drejø Kro

Vigsvej 1
5700 Svendborg
Danmark

Begivenheder

i nærheden Drejø Havn

Seværdigheder

i nærheden af Drejø Havn

Andre havne

i nærheden af Drejø Havn

Drejø Havn

Drejø Gl. Havn

Hjortø Havn

Skarø Havn

Birkholm

Skovballe Havn

Ærøskøbing Vestre Bådehavn

Ærøskøbing Gl. Havn

Copyright 2025 © Havneguide.dk