I Lillebælt er der korte afstande mellem de gode oplevelser. Med sin særlige placering og den smukke, varierede natur, er det et af Danmarks bedste steder for en aktiv ferie.
Fang forårets første hornfisk fra molen i en af de tre havnebyer. Dyk ved Kongebrogården og se store kolonier af søtunger, lyserøde jorbærpolypper og kæmpestore sønelliker. Ta’ med på whalewatching og spot marsvin, som er verdens mindste hval. Hver sommer boltrer op mod 3.000 af de små hvaler sig i Lillebælts bølger. Eller ta’ på Bridgewalking, hvor I kan se det hele fra oven, når I krydser broen i 60 meters højde. I kan også udfordre hinanden på mountainbike i skovene. Eller prøve windsurfing eller SUP i skønne og trygge rammer.
Området byder også på storslående kulturoplevelser. Her er et besøg i Christiansfeld, der i sommeren 2015 blev udnævnt til Unesco Verdenskulturarv, et must. Besøg også det genåbnede keramikmuseum CLAY, Voldanlægget i Fredericia eller Kunstmuseet Trapholt.
Både Middelfart, Kolding og Fredericia har et godt udvalg af spændende specialbutikker og hyggelige cafeer og restauranter.
Lejer du en cykel for at opleve området på to hjul, kan du undervejs fylde cykelkurven med friske lokale fødevarer på de mange gårdbutikker og hos de lokale producenter. Forsyn dig med øl og vin, frugt, grøntsager, æg, mælk, pølser, fisk, øl, kaffe og chokolade i bedste kvalitet.
Hver årstid sin charme og sine muligheder - og ved Lillebælt er der kort afstand mellem de gode oplevelser!
Lillebælt – nyd nærværet!