Velkommen til Kolding Lystbådehavn Syd

Velkommen til Kolding Lystbådehavn smukt beliggende i den tidligere kongeby med den gamle kongeborg, Koldinghus, der stolt knejser over byen. Havnen ligger i bunden af Kolding fjord, der er ca. 10 km lang og munder ud i Lillebælt.

Når man nærmer sig Kolding Lystbådehavn, kan du vælge Sydhavnen eller Nordhavnen. Begge er en del af den samlede lystbådehavn, som er en af Danmarks største havne med over 900 pladser. De to havne ligger tæt på Kolding midtby, men byder på forskellige faciliteter.

Nedenfor finder I information om Kolding Lystbådehavn Syd, for en beskrivelse af Nordhavnen, læs mere her (link).

Kolding Lystbådehavn Syd

Vælges Kolding Syd oplever man en smuk og autentisk havn med de historiske gule avlsbygninger fra dengang havnen var base for eksport af kvæg. I 1983 flyttede man nænsomt staldene til havneområdet og sammen med hyggelige grillpladser og en fantastisk udsigt over Kolding Fjord, giver det liv og atmosfære i havnen.

Gode faciliteter

Havnen tilbyder møntvask med vaskemaskine og tørretumbler.

Har man lyst til at grille, er der fin mulighed for det, med velplacerede grillpladser. Er stemningen mere til at spise ude, ligger restaurant Marinaen på havnen med en flot udsigt over fjorden, samt grillbar med mulighed for take away.

Badefaciliteterne er glimrende. Sydhavnen fik ny toiletbygning i 2009. Bad og vaskemaskine betales med kort, der fås i betalingsautomaten.

Betaling af havneleje senest 1 time efter ankomst. Kode til wifi findes på billetten.

Havnen har 20 tons bådkran, så selv meget store både kan tages på land for reparation og service. Butik med bådudstyr forefindes også i Sydhavnen.

Børn om bord

Til de små sejlere finder I en helt ny legeplads for både store og små. For de større børn er der også mulighed for at fiske. De store dybder i bæltet tiltrækker mange fisk som torsk, sild, havørred og mange andre arter, og disse fisk kan fanges i fjorden.

Ønsker I at tage på tur til Legoland, går der busforbindelse fra Kolding Rutebilstation, der ligger ca. 15 min til fods fra havnen.

Indkøbsmuligheder

Fra Sydhavnen er der rig mulighed for at proviantere til turen. På havnen ligger den lokale Skibsproviant ved siden af havnekontoret og derudover finder I ca. 900 meter væk en Rema 1000, lige overfor havnen under højhusene. Føtex ligger i Kolding midtby kun 20 min. gang ad stien langs Kolding Å.

Udflugter

Fra Kolding Lystbådehavn Syd har I nem adgang til naturområder. Fra havnen er der gang- og cykelsti til byen langs åen. Har I gummibåd med om bord er det også muligt at sejle på åen ind til byen.

Er man i Kolding, må man ikke snyde sig selv for de mange oplevelser, byen tilbyder. Tag gerne familien med en tur i Den geografiske Have, med over 2.000 planter fra hele verden, rosenhaven, læge- og krydderurtehave, tamme dyr og legeplads til børnene.

Benyt lejligheden til at besøge Danmarks mest moderne kunstmuseum, Trapholt, med udsigt over Kolding Fjord. Bemærk, at afstanden til museet er kortere fra Kolding Lystbådehavn Nord, end fra sydhavnen.

Se også hvilke andre kulturelle begivenheder og oplevelser byen byder på, under ”Events nær havnen”.

Tankning

Kolding Lystbådehavn Syd kan du tanke diesel (GTL) og benzin døgnet rundt. 

Sikker havn

Denne havn er Sikker Havn Certificeret. Det betyder, at redningsudstyr er opsat, placeret og mærket efter en række anbefalinger, for at højne sikkerheden.

Læs mere om certificeringen

Faciliteter

i Kolding Lystbådehavn Syd
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • bådudstyr icon på havneguide.dk
    Bådudstyr
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • Icon for benzin på havneguide.dk
    Benzin
  • Sikker havn certifikat på havneguide.dk
    Sikker havn
  • GTL icon på havneguide.dk
    GTL
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter
  • Gas icon på havneguide.dk
    Gas
  • Frihavn icon
    Frihavn

Spisesteder

i nærheden af havnen

MARINAEN KOLDING

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Danmark

Agter Grillen

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Danmark

IT Relation

Kolding Åpark 8A
6000 Kolding
Danmark

PeachPit

Brændkjærgade 1
6000 Kolding
Danmark

ADMIRALEN

Toldbodgade 14
6000 Kolding
Danmark

Hotel Kolding

Banegårdspladsen 7
6000 Kolding
Danmark

Fratelli Kolding

Banegårdspladsen 2
6000 Kolding
Danmark

Restaurant Saxildhus

Banegårdspladsen 1
6000 Kolding
Danmark

Begivenheder

i nærheden Kolding Lystbådehavn Syd

Seværdigheder

i nærheden af Kolding Lystbådehavn Syd

Andre havne

i nærheden af Kolding Lystbådehavn Syd

Kolding Lystbådehavn Syd

Kolding Lystbådehavn Nord

Løverodde

Skærbæk Lystbådehavn

Skærbæk Fiskerihavn

Kongebro Havn

Snoghøj Bådelaug

Middelfart Marina

Middelfart Gammel Havn

Nyhavn 1 Middelfart

Copyright 2024 © Havneguide.dk