Kaperkrigen i Øresund

Selv om man mest forbinder pirater med sydlige himmelstrøg, palmeøer og romdrikkeri, så har også den danske søfartshistorie på mange tidspunkter været påvirket af sørøveri.

Under Englandskrigene 1801-1814 havde sørøvere tilladelse fra kongen til at kapre fjendens skibe, hvilket reelt betød, at der var statsautoriseret sørøveri i Danmark. Lovligt sørøveri var ganske almindelig praksis: Faktisk var sørøvere ofte støttet af en stat eller kongemagt. Med datidens målestok var det kun ”rigtigt” sørøveri, hvis man kaprede skibe uden gyldigt kaperbrev. Hvis sørøverne til gengæld blev fanget af fjenden, fik de status som krigsfanger og blev hængt.

Danmark havde sammen med Norge forsøgt at holde sig neutral i Englandskrigene, men i 1807 indledte England og Frankrig et kapløb om at sikre sig kontrollen over den danske flåde med katastrofale følger for Danmark: Efter at den danske flåde var blevet beslaglagt af England efter kamp i København, mistede Danmark sin høje position som søfartsnation. Danmark valgte derfor at støtte Napoleon, men da flåden jo var væk, blev krigen mod England kæmpet med andre metoder: kanonbåde og sørøveri.

Kanonbådene blev roet af mellem 24-64 mand og var udrustet med få kanoner. Deres mission var at angribe engelske handelsskibe og mindre orlogsskibe. I alt blev der bygget 226 kanonbåde i perioden.

Fra september 1807 kunne alle interesserede kaptajner få udstedt et kaperbrev, der gav kongelig tilladelse til at sejle som kaper. Det betød, at man reelt kunne drive lovligt sørøveri mod alle engelske og neutrale skibe, der sejlede med varer til og fra England. Når et kapret skib kom til Danmark, vurderede særlige domstole værdien af skibets last, hvorefter det blev bortauktioneret til højestbydende. I årene 1807-14 var der omkring 600 kaperfartøjer, som tilsammen indtjente omkring 100 millioner rigsdaler til Danmark.

Men dette var ikke første gang, der var pirateri i Øresund. Helsingør har været vidne til mange makabre henrettelser af pirater gennem tiden.

I dag ser man en fin, hvid sandstrand ved siden af Kronborg Slot, men den har en dyster historie. Øresundstolden blev indført i ca. 1427 af Erik af Pommern og viste sig at være en god forretningsplan for Danmark. Det betød nemlig, at alle ikke-danske skibe skulle betale told for at passere.

En af datidens største retterpladser (henrettelsespladser) i landet blev anlagt ved siden af Kronborg Slot ud mod sundet. På den måde var det synligt for enhver, der sejlede ind i Øresund, at den danske konge beskyttede skibene mod pirateri i de danske farvande. På stranden stod en galge, der kunne bære op til 22 personer ad gangen, men det var ikke den eneste: En galge formet som en vippe var også en fast bestanddel af henrettelsespladsen. Pladsen blev endda brugt til at brænde hekse.

Næste gang, du besøger Kronborg Slot og kommer ned på stranden, så prøv at forestille dig, hvor grusomt stedet har været engang.

Kilde: TV2 Lorry

Billede: M/S Museet for Søfart / Hauch, H. Kaperbåden "KIEK OG HURTIG" fra Helsingør forfølges af engelske både d. 13. juni 1809.

Koordinater:  Bredde: 56.040424
Længde: 12.621560