TOURVORSCHLÄGE ANSEHEN

Ø-hop på sydfynske småøer

Tag på Ø-hop i det sydfynske 
Besøg de fascinerende småøer i det sydfynske øhav – et farvand, der pga. sin historiske fortid, nu er udnævnt som UNESCO Geopark. Her er korte afstande mellem småøerne, og det er nemt at besøge flere af dem, henover en sommer- eller weekendtur. 

På kortet nederst, starter forslaget til ø-hop fra vest mod øst. Men turen kan sammensættes på mange måder, det afhænger helt at vejrforholdene og besætningens temperament. 

Længst mod vest ligger Lyø. Det er nemt at anløbe Lyø Havn, men pas på færgen, der kan danne understrømme ved anløb. Er der trængsel i havnen, kan I ligge for anker i Revkrogen og sejle ind næste morgen, når der er plads.

Drejø ligger centralt øhavet med lige langt til Fyn, Ærø og Taasinge. Drejø tilbyder to havne, I kan besøge. Den Gamle Drejø Havn er lille, charmerende og velbevaret fra dengang, der var fiskeri og fragtsejlads fra havnen. Der fører en udgravet rende ind til havnen og dybdeforholdene kan være en udfordring for større både. Den nye Drejø Havn ligger ved færgelejet, har gode faciliteter og kan besejles af større skibe.

Avernakø er en af de største sydfynske småøer og har, som Drejø, to havne at vælge imellem - Avernakø Bådehavn og Korshavn Bro. Oprindeligt var Avernakø to øer. I dag er de forbundet af et ”drej” med en dæmning. Avernakø Bådehavn har gennemgået en renovering er en utroligt smukt beliggende havn med faciliteter af høj standard. 

Hjortø er lille, med blot en håndfuld faste beboer. Ikke desto mindre byder øen på store oplevelser for ægte naturelskere. En gravet og afmærket rende fører ind til Hjortø Havn.

Ved indsejlingen (fra vest) til Svendborgsund ligger Skarø. Selv om øen er lillebitte, er den kendt for gode spisesteder med ø-specialiteter, fantastiske is og musikarrangementer. Skarø Havn kan modtage lystbåde i de fleste størrelser.

I den østlige ende af øhavet, ved Langelands vestkyst, ligger Strynø. Et besøg på Strynø kan fint kombineres med en overnatning i Rudkøbing eller Marstal, hvortil der er korte afstande. På Strynø er der gode forhold for kajakture pga. lavt vand vest for øen. En helt særlig oplevelse er det at tage med på sælsafari. Der afgår faste ture med pram fra Smakkecenteret på øens vestkyst. Læs mere om Strynø Havn her.

Tjek havneplaner og besejlingsforhold, før I anløber havnen
Der kan være stor forskel på dybder i de forskellige ø-havne. Kortet med ø-hop er til inspiration og må ikke anvendes til navigation. The map is an overview map and may not be used for navigation.

Lyø

Andre Sejl på Ø-hop - se turforslag

i sejleruniverset Småøerne
Copyright 2024 © Havneguide.dk