Sejler man gennem Lillebælt fra nord mod syd, er de fleste sejlet forbi de to dejlige øer - Aarø og Bågø. Men det kan virkelig anbefales at dreje ind her og besøge de to øer.
Aarø Havn ligger godt beskyttet med 78 gæstepladser og her er masser af liv på havnen. Fiskekutterne tøffer ind og ud af havnen, og der er mulighed for at købe frisk fisk, ellers køb dem fra øens eget røgeri. På Aarø er der godt til ganen med forskellige ø-delikatesser, eget kvalitets kødkvæg "Galloway", øl og vinproduktion. Besøg Aarø vingård midt på øen, eller nyd retterne i Brummers Gaard, hvor de lokale specialiteter serveres.
Hop videre til Bågø i kort afstand fra Aarø. Bågø ligger fin og grøn midt i Lillebælt. Bågø Havn har god plads med 49 pælepladser, plus 90 meters langskibskaj. Her er den fineste servicebygning og en velassorteret havnekiosk, der for resten er øens eneste butik med dagligvarer, og som sælger morgenbrød og grillmad. Der er en del boder langs vejene, her kan I blandt andet købe kød fra ø-lam og ø-grise.
Tjek havneplaner og besejlingsforhold, før I anløber havnen
Der kan være stor forskel på dybder i de forskellige ø-havne. Kortet med ø-hop er til inspiration og må ikke anvendes til navigation. The map is an overview map and may not be used for navigation.