Stor natur, ro og trampestier.

Bågø er en superhyggelig ø, der ligger fin og grøn og meget flad lige der midt i Lillebælt. Her er ro, natur og ø-atmosfære ad libitum…

De fleste har sejlet forbi – på vej nord- eller sydpå. Men det kan virkelig anbefales at dreje ind og besøge øen. Der er god plads i havnen med 49 pælepladser, plus 90 meters langskibskaj. Der gode faciliteter i den fine servicebygning og en velassorteret havnekiosk, der for resten er øens eneste butik med dagligvarer, og som sælger morgenbrød og grillmad. Der er en del boder langs vejene, her kan I blandt andet købe kød fra ø-lam og ø-grise.

Glade børn

Der er gode muligheder for krabbefangst – og der er mulighed for at fiske.

Den fineste sandstrand ligger lige ved siden af havnen – med børnevenlige dybder.

Højdepunktet er, når den røde øfærge ankommer fra Assens med nye forsyninger af turister, madvarer, is, traktorer og øboer. Den lille buttede færge ligner noget, der er sejlet ud af en Rasmus Klump-bog.

Den smukkeste ø

Bågø er perfekt til at cykle og trave. Det højeste punkt er otte meter, så det er ikke her, man øver til den gule førertrøje. Der er cykeludlejning på havnen.

Find flere gode traveture beskrevet i folderen ”Sporene på Bågø”.

Bågø By gør sig bemærket ved at være fantastisk velholdt og stort set kun bestå af gårde.

Der er kun omkring 20 fastboende på øen – naturligvis suppleret med ganske mange turister og sommerhusgæster.

Bågø har med ombygningen af den gamle skole fået en nyskabende kombination af natur(lejr)skole, konferencecenter og vandrehjem - supergode faciliteter til leg, læring, aktivitet og afslapning. Her er der mulighed for overnatning på land.  Læs mere

Historien bevaret

Byen kan spores helt tilbage til 1200-tallet; den oprindelige ’byplan’ er bevaret med store gårde i stjerneform på midten af øen. Det er sjovt at cykle langsomt og få et glimt ind på hver gårdsplads med traktorer, hunde og blomsterkummer.

I byen ligger "Hestestalden" med en samling af gamle redskaber, som er indsamlet rundt på øen. Her er det muligt at nyde sin medbragte mad – drikkevarer og is kan købes.

Husk også at slå et smut ind i den smukke gamle kirke; den er fra 1862, døren er åben om dagen.

Fugle-pip

Bågø ligger i et EF-Fuglebeskyttelses- og ramsarområde. Her er to store indsøer med et rigt fugleliv, I kan være heldige at se bl.a. fiskehejrer og musvåger, foruden en del harer og råvildt.

Stop op ved et af øens to fugletårne, her er plancher med billeder af fuglene.

 

 

Faciliteter

i Bågø Havn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter

Spisesteder

i nærheden af havnen

Baagø Havnekiosk

Prinsehøjsvej 2
5610 Assens
Danmark

Begivenheder

i nærheden Bågø Havn

Seværdigheder

i nærheden af Bågø Havn

Andre havne

i nærheden af Bågø Havn
Copyright 2025 © Havneguide.dk