TOURVORSCHLÄGE ANSEHEN

Ø-hop på småøer i Sejerøbugten

Sejerøbugten ligger i Kattegat mellem Sjællands Odde og Røsnæs. Bugten er opkaldt efter Sejerø - en langstrakt ø - der ligger midt i. 

Både Sejerø og Nekselø er forbundet med færger til Havnsø ved Kalundborg. 

Sejerø Havn er velbesøgt og har mange pladser, dels langs de lange ydermoler, dels i pælepladser i inderhavnen. Øen er 12 km lang og 2 km bred, og efter sigende øen med flest solskinstimer i Danmark.

I kort sejlerdistance fra Sejerø ligger Nekselø. Her ligger i med udsigt til noget af det smukkeste, Solen går ned over bakkerne, mågerne skriger i det fjerne. Bliv liggende i havnen – eller læg jer ud ved én af de to DS-ankerbøjer i bugten, så ved I, hvorfor I har købt båd!

Hvis I kommer nordfra og sejler ind til Nekselø Havn, så hold god afstand til øen, indtil I er tværs af havnen. Der ligger en sten – Stenmanden – som rigtig mange er ’landet på’ i tidens løb. I godt vejr kan der ligge et par både uden på den lille mole. Hvis vinden er østlig, kan der stå krap sø, og Sejerøfærgen kan give en del dønning. På indersiden er der bedre læ og plads til tre til fire både.

Tjek havneplaner og besejlingsforhold, før I anløber havnen
Der kan være stor forskel på dybder i de forskellige ø-havne. Kortet med ø-hop er til inspiration og må ikke anvendes til navigation. The map is an overview map and may not be used for navigation.

Sejerø - foto: Lise Mortensen

Andre Sejl på Ø-hop - se turforslag

i sejleruniverset Småøerne
Copyright 2024 © Havneguide.dk