Fejø er Æblernes ø.

Den gode uhøjtidelige ø-stemning – tilsat smuk natur og friske lokale ø-madvarer – giver gode oplevelser og plads til afslapning og hygge.

Renden ind til Dybvig Havn er afmærket med røde og grønne bøjer. Nærkig søkortet – man skal ikke uden for renden – så går man på grund.

Det er ikke muligt at reservere plads; gæstesejlere ligger langskibs udenpå hinanden. Alle gi’r en hånd med trosser, og det plejer at lykkes! Der er cafe og en velassorteret købmand ved havnen. 

Børneglæde

Der er gode muligheder for små krabbefangere, og havnens to slæbesteder er populære ’udsætnings-områder’. Fejø har en fin Blå Flag strand, Sletteren, her er badebro, picnic-borde og offentligt toilet. Der er også en badetrappe på den østlige bro i havnen. En særlig børneattraktion er et kæmpestort væltet piletræ, som børn kan klatre i. Find gratis petanquebaner ved Cafe Dybvig, kugler lånes i forrummet til havnekontoret.

På cykel og gåben eller bus

Her er masser at udforske, og Fejø har for nyligt fået anlagt fem natur-trampestier igennem den spændende kuperede natur, højeste sted er 17 meter. Fejøs milde klima giver middelhavsstemning med frodige haver, her vokser figner, mandler, morbær, ferskner og ikke mindst vinmarker.

Øen har et rigt dyreliv med harer, fasaner, dådyr, havørne, fiskeørne, hejrer og mange småfugle.

Skalø er en lille naboø – forbundet til Fejø med en dæmning. Det er en helt særlig naturoplevelse at gå Skalø rundt, her er et væld af andefugle, og børnene kan samle svanefjer.

Prøv de friske ø-produkter

Fejø er en frugt-ø. Her har én af landets største frugtavlere 300.000 frugttræer og sender 3.000 tons blommer, pærer og æbler med færgen om året. På hele øen er der vejboder med æbler, blommer, æblecider, årstidens grønt – og mange andre superlækre og sjove ø-varer: lopper, uld, garner og skind.

Hvad med en bøf fra en lokal limousine-ko, pølser, eller en kølle fra et lokalt lam?

I kan lade frokosten være tapas af lokale råvarer – hertil ø-cider. Den lokale vin er også et must – måske til en frokost i eksotisk stemning i vinplantagen.

Kulturarv

Husk at besøge Fejø Mølle – i gåafstand fra havnen, den er blevet gennemrestaureret over 10 år. Her serveres for resten møllelagkage – og ja, I kan komme op i møllen.

I Dybvig Havn kommer I også i fint selskab med de to historiske drivkvaser, Mæfikken og Christiane. I løbet af sommeren holder træskibssammenslutningen træskibsstævne i en uge med masser af aktiviteter, og henover sommeren er der musikarrangementer rundt på øen.

 

Faciliteter

i Dybvig Havn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • autocamper icon på havneguide.dk
    Autocamper
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • GTL icon på havneguide.dk
    GTL
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter

Spisesteder

i nærheden af havnen

Cafe Dybvig

Dybvigvej 44
4944 Fejø
Danmark

Strathenborg

Herredsvej 252
4944 Fejø
Danmark

Begivenheder

i nærheden Dybvig Havn

Seværdigheder

i nærheden af Dybvig Havn

Andre havne

i nærheden af Dybvig Havn

Dybvig Havn

Vesterby Havn

Femø Havn

Kragenæs Marina Lystcamp

Askø Havn

Blans Havn

Vejrø Havn

Bandholm Havn

Oreby Bro

Copyright 2024 © Havneguide.dk