Søkortsfortællinger

Lundeborg Bælt eller Langelandssund

Nogle mindre havne findes i sundet. Havnen i Dageløkke blev anlagt i 1897. Det var skibsbygmester Boas i Rudkøbing, som udførte anlægsarbejdet. Havnen var fra starten et interessentskab, hvor de største interessenter var teglværket og de omkringliggende store landbrug. En smal, velafmærket rende førte ind i havnen, hvor der var tre-fire meters dybde yderst på broen. I de første år var havnen generet af tang og måtte med mellemrum mudres op. For at afhjælpe tanggenerne blev der i 1930’erne bygget en lang mole til dækning af havneindløbet. Dageløkke Havn havde foruden udskibningen af teglsten også udførsel af korn, mens kul, foderstoffer og gødning til de nærliggende landbrug kom ind over havnen. En årrække besejlede kystdampere, blandt andre fra rederiet Sydfynske Dampskibsselskab havnen, og mange grise sendtes til slagtning denne vej. Også dampskibet Helgenæs, som blev afløst af langelandspaketten Langeland med forbindelse til København, anløb havnen. Et lille varehus stod ved pakettens anløbsplads. Åsø Bro og Dageløkke Havn var sommerdage mål for søndagsudflugter, blandt andet fra Svendborg, og en kro kunne sørge for fortæring til de rejselystne. Havnen havde toldsted og havnefoged, og efter krigen blev en brovægt anskaffet. Dageløkke havde ikke megen søfart, kun et par småskibe, og fiskeriet var heller ikke særligt omfattende. Havnen var først og fremmest en godshavn og anløbsplads. Som i andre havne er der sket løbende vedligeholdelse, men en større renovering blev udført i 1950 og der var stadig livlig trafik på havnen i jubilæumsåret 1957 med 225 anløb af fartøjer, men i løbet af 1960’erne ophørte skibstrafikken. Teglværket lukkede, og senere er et feriecenter blev åbnet. I dag fungerer havnen udelukkende som en lystbådehavn, og aktiviteterne i land er præget af det nærliggende feriecenter og badegæster.

Den langelandske kyst har en række kystnære grunde, og stednavne fra land er benyttet til grundene: Korsebølle Rev, Helletofte Sand, Egeløkke Rev, Snøde Rev, Stoense Løb, Skattebølle Røn. En undtagelse er Rødgrund. Det skete, at skibe gik på en af grundene langs kysten. Barkskibet Joshva af Arendal, 484 brt., løb på rejse Boston-Svendborg med kul en augustaften 1909 grund på Skattebølle Rev. Den blev senere bjærget af dampskibet Svendborgsund og bugseret til Svendborg. Som årsag til grundstødningen angives strømsætning.

Stoense Løb ligger mellem Rødgrund og Skattebølle Røn og var tidligere benyttet af mindre sejlskibe, som besejlede Stoense Havn. Navnet er blevet hængende, og folk, som ikke kender stedet og kører for at komme til en havn, finder i stedet en sandstrand og en mængde bagvedliggende sommerhuse. Forklaringen er, at ordet havn i gammel tid betød naturhavn – der var næsten ingen store havneanlæg, før industrialiseringen satte ind. Men her ud for stranden i Stoense kunne man finde en beskyttet ankerplads, idet Rødsand gav nogen læ for søen. Da Lohals efterhånden blev udbygget som havn, mistede naturhavnen ved Stoense sin betydning.

Længere nordpå ligger Lohals – en odde som senere gav navn til havnen og bebyggelsen. Stedets første havneanlæg kom til under Englandskrigen 1807-1814. Nordlangeland var et velegnet sted at udstationere nogle af de kanonbåde, som skulle angribe de engelske konvojer og orlogsskibe på gennemfart i Storebælt. I Lohals Krogen blev anlagt en lang stenmole samt nogle broer, to batterier og mandskabsbarakker. Anlægget gik efter krigen i forfald og blev erstattet af en stenfyldt ca. 18 meter lang landingsbro med en læskærm mod sydvest. Broen blev især brugt i forbindelse med færgeri til Nyborg, Skælskør og Korsør. I 1841 benyttede 547 rejsende havnen. De første rutedampskibe, hjuldampere, stoppede op ud for Lohals, og passagerer kunne med båd føres til og fra dampskibene.

Søfarten var omkring 1800 et betydningsfuldt erhverv på Langelands nordspids, og en række bådførere og skippere i Hou havde dæksbåde og små jagter, som de sejlede fragtfart med imellem Langeland, Fyn og Sjælland. De gunstige konjunkturer for skibsfart omkring 1850 bevirkede, at der var basis for at anskaffe større fartøjer, men disse krævede en havn. En af de lokale skippere, N. Larsen, gik i april 1860 i spidsen for et lokalt initiativ. Et aktieselskab blev dannet med det formål at bygge en havn og en bro ved Lohals Strand. Arbejdet med anlæggelsen af havnen blev afsluttet i 1863, og de lokale skippere fik deres egen havn.

Lohals blev også færgehavn. Det sydfyenske Dampskibsselskab besejlede fra 1897 ruten Lohals–Korsør, og dampskibet lå ved skibsbroen i selve havneindsejlingen. I 1932 begyndte en motorfærge, M/S Lundeborg, at sejle mellem Lohals og Lundeborg. Færgeruten ophørte i 1963. Lohals Havn var præget af fragtskibene, som var hjemmehørende her. Der var en lille flåde, omkring en snes mindre skibe, som havde deres egen søassurance. Lohalsskipperne sejlede mest indenrigs og i Østersøen, og fartøjerne var dæksbåde, jagter og galeaser med en enkelt tremastet skonnert som en undtagelse fra reglen. [COLUMN]Sejlskibe lagde op om vinteren endnu i 1920’erne og fyldte havnebassinet. Skipperne fik lagt motorer i deres fartøjer og klarede sig igennem 30’ernes vanskeligheder og verdenskrigens livsfarlige sejlads. Efterhånden tyndede det ud i antallet af skibe, men den store nedgang skete først i 1950’erne. Fiskeriet var også betydningsfuldt i Lohals og blev i mellemkrigsårene det vigtigste erhverv med 30-40 fiskefartøjer med motor samt fiskeriforening og salgsforening, men også fiskeriet er ophørt. Da bilbroen over Storebælt blev åbnet i 1998, ophørte ruten Lohals-Korsør. Lohals Havns eneste aktiv er nu de lystbåde og turister, der sommerdage besøger stedet.

Ud for Lohals ligger Smørstakken og Smørstakkeløbet. Smørstakken er en lille, nu overskyllet holm og Smørstakkeløbet lige syd for holmen er afmærket og benyttes af skibsfarten ved anløb af Lohals, eller når man kommer fra syd og er bestemt til Storebælt eller Smålandshavet. Fra Smørstakken fortsætter grunden nemlig nordefter med lavt vand og delvis tørre sten helt op til sandøen Vresen. Der er dog et afmærket løb ved Kobberdybet. Det gamle mærke er Svindinge Kirkes spir overet med båken ved Teglgårds huse.

Smørstakken var med dårligt sigt og stormende kuling et farligt sted at komme igennem. Ikke så sjældent grundstødte et skib, men der var hjælp var hos fiskerne i Lohals, som havde et bjærgelav, eller fra Svitzer, som havde bjærgningsfartøjer udstationeret i Storebælt. S/S Jenny af Göteborg gik på grund på Smørstakken i august 1913. Damperen var på vej fra Närhus til Rostock i ballast. Med assistance fra fiskere fra Lohals kom den flot den følgende nat og fortsatte sin rejse. Grundstødningen skyldtes en forveksling af Frankeklint Fyr og Omø Fyr. Men undertiden gik det helt galt. Den 25. april 1925 gik galeasen Freja af Nyborg på grund ved Smørstakken. Vinden var vestlig med stiv kuling og snebyger og meget lav vandstand. Motorbåde fra Lohals forsøgte flere gange at få forbindelse med galeasen, men måtte opgive på grund af vejret. Om natten forsøgte besætningen selv at føre et af galeasens ankre ud, men jollen kæntrede, og skipperen og bedstemanden faldt over bord og druknede. Det lykkedes den tredje mand, som var skipperens søn, at redde sig ind på Smørstakken, og her blev han observeret tidligt om morgenen af en jæger og reddet. Galeasen kom også flot og blev bugseret til Nyborg af en motorbåd.

Sejler man nord ud langs den fynske kyst, passerer man efter Thurø og indløbet til Skaarup Sund kysten ved Skaarupøre, en bebyggelse langs stranden. Flere skippere med eget skib var hjemmehørende her. Videre nordpå går det forbi de fremspringende punkter Aspelunds Hoved og Elsehoved. Det sidste sted står et lille vinkelfyr ved stranden. To sømil længere mod nord ligger Lundeborg med skov omkring sig og med udsigt over til Lohals. Der er ingen vanskeligheder ved at anduve havnen, som i dag består af en ny lystbådehavn bygget i snegleform og den gamle fiskeri- og færgehavn. Denne blev anlagt af godsejer Sehested på Broholm i 1861-1863 som ladeplads. En købmandsgård med tilhørende pakhus blev også opført. Godset benyttede selv havnen til udskibning af korn, og kunstgødning og foderstoffer var de indgående ladninger, men ladepladsen fik aldrig nogen større skibsfart. Til gengæld voksede fiskeriet sig stort, og Lundeborg havde en overgang en lille flåde af trawlere, hvoraf nogle ligesom bagenkopperne søgte fiskelykken på Vestkysten og i Skagen og Gilleleje. Færgeforbindelsen til Lohals foregik i starten med fiskekutter, men i 1932 anskaffedes en lille motorfærge, som sejlede indtil 1969. De sidste fire år dog kun sommersejlads.

Lundeborgs historie som handelsplads går helt tilbage til romersk og germansk jernalder. Ved udgravninger er fundet et stort materiale af mønter, bronze- og jernbarrer samt glasskår, der viser, at stedet har været en vigtig sæsonhandelsplads i Danmark. I 1600-tallet var stedet udskibningsplads for lokale teglværker. Det viser fundet af to tegllastede skudevrag fra denne tid.

Ove Bager gjorde med sin Lundeborgvise stedet landskendt. Visen begynder med: Er du trist, og har du sorg i sinde, så kom med mig ned til Lundeborg. Lundeborg er i dag et velbesøgt feriested – hvoraf forhåbentlig kun et fåtal er triste og sørgmodige – med store campingpladser i nærheden, badestrand og et velbevaret havnemiljø centreret omkring pakhuset og købmandsgården, hvor der er restaurant og udstillinger. Havnen benyttes også af Oure Idrætsskole, som har flere sejlbåde, hvor elever undervises i kapsejlads og navigation.

Hør Søkortsfortællingerne fra Dageløkke, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/3X74ejE5UjI og fra Lohals: http://youtu.be/rZ0NtGPv_sE

Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk  

 

Andre Søkortsfortællinger

i sejleruniverset Det Sydfynske Øhav
Copyright 2024 © Havneguide.dk