Farvandet vest for Mørkedybet er stort set rent – det vil sige frit for grunde – og kan uden problemer besejles af lystbåde. Af hensyn til erhvervsskibsfarten er der dog afmærkninger på Mads Jensens grund og Skarsand ved Drejø samt på Billes Grunde midt i farvandet mellem Avernakø og Vestærø. Det er tre grunde, som med 4 meter vand eller mere ikke giver bådetrafikken problemer. Kun den sydligste af grundene med 3,4 meter er afmærket.Hvem denne Bille var, er der nogen uenighed om, men det må antages, at det var kommandørkaptajn Steen Bille, der ledede Københavns søforsvar under den engelske belejring i 1807. Efter tabet af flåden var det Steen Bille, som organiserede kanonbådskrigen mod den engelske flåde og tvang denne til at bruge store ressourcer i de danske farvande for at sikre sejladsen til og fra Østersøen.
Vest for Billes Grunde er et af de steder, hvor der er givet tilladelse til klapning. At klappe vil sige at deponere materiale på havbunden. Ordet kommer af, at de lægtre, som man benytter til transport, i bunden har klapper, som kan udløses, når materialet skal dumpes. På denne klapplads dumpes opgravet materiale fra Vesthavnen i Ærøskøbing. Naturstyrelsen under Miljøministeriet giver i dag den slags tilladelser og udvælger klappladser. Regler og kontrol er nødvendig, for klapning betyder også forurening, for eksempel med tungmetaller, og ødelæggelse af havbundens dyreliv. De dage, hvor man betragtede havet som en losseplads, og hvor man uden protester på den måde kunne bortskaffe affald, er heldigvis slut. Det er i dag forbudt at smide affald over bord fra færger og fragtskibe, og sejlerne er næsten også ophørt med at lægge affald ”på den blå hylde”. Dog kun næsten, må man desværre sige, for hvert år driver massevis af plastik, øldåser, mælkekartoner og meget andet i land på strandene i Øhavet.[COLUMN]En gang om året – i maj måned – arrangerer Danmarks Naturfredningsforening en strandrensningsdag, og lærere, forældre og skolebørn drager med affaldssække af sted for at indsamle skraldet. Det er en rosværdig og god pædagogisk aktivitet.
I maj måned 1944 faldt en engelsk Lancaster bombemaskine ned her i farvandet syd for Avernakø. Luftkrigen over Europa berørte også Det sydfynske Øhav, idet adskillige allierede bombefly faldt ned i Øhavet. Det var fly, som efter bombetogt mod tyske mål var skadet af tysk antiluftsskyts eller tyske jagere. Det engelske Lancasterfly var ude i en anden mission, nemlig minelægning i den vestlige Østersø. Det blev ramt af flak på Lillebæltsbroen og styrtede i havet syd for Avernakø. På Drejø Kirkegård står en sten for sergent Howell fra det nedfaldne fly. Andre af den syv mand store besætning, som alle omkom, er begravet på Avernakø, i Faaborg og i Aastrup.
Skovens vig er en god ankerplads med vestlig, nordlig og østlig vind. Her er sandbund og dejlig udsigt mod syd over til Ærø. Drejet, en smal sandtange, har givet Drejø sit navn. Tangen forbinder Drejø med Skoven, der er en høj morænebakkeø med klinter mod vest. Forklaringen på navnet er selvfølgelig, at øen har været skovklædt, som i øvrigt de fleste af de sydfynske øer i middelalderen. Bebyggelsen består af tre gårde og nogle huse. I slutningen af 1800-tallet kom et teglværk i drift, da leret var af god kvalitet, men værket lukkede i 1917. Det lave strandengsområde Mejlholm er et vigtigt yngleområde for mange fuglearter, i øvrigt lige som Høllehoved og Nørresø. 60 fuglearter yngler på Drejø.
Hør Søkortsfortællingerne fra Drejø, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/ZeAonkIqBSo
Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk