Kleven

Sejlere kan i dag uden at klø sig i nakken men med små kig på søkortplotteren uden vanskelighed gå ind her. Ofte søger lystbådene ind til Kleven, som er en fortræffelig beskyttet naturhavn og har gode ankerpladser. Inderst i Kleven ligger en gammel skibsbro. Inden man kommer derhen, passerer man flere store stensamlinger. I sejlskibenes tid blev Kleven brugt til vinteroplægning af skonnerter, galeaser og jagter, der lå fortøjet i kæder ved en række duc d’Alber eller jagtpæle, som de kaldes på Ærø. En række stenkar beskyttede oplæggerne mod isgang og isskruninger. Ommel var en skipperby, og på det højeste var et halvt hundrede fragtsejlere hjemmehørende her og i nabolandsbyen Kragnæs. Der er to meters dybde yderst ved den gamle skibsbro. Fra broen fører en vej op i skipperlandsbyen, der ligesom Dragør og Sønderho har et virvar af små gader og stræder, som den fremmede let løber vild i. Helt frem til 1960 var der skibe – motorskibe – hjemmehørende i Ommel, og en gang gik en lille motorfærge – Svanen – med passagerer fra Ommel til Ærøskøbing. Nu er skibsfarten historie, men mange søfolk er bosiddende i Ommel som på resten af øen – ikke mindst takket være Marstal Navigationsskole, som er blevet udvidet i disse år og suppleret med en Blå HF-linje. Idyllen blomstrer, og ommelsboerne tager vare på havnemiljøet og broen, som nu er forsynet med nye toiletter og baderum. Øhavet Rundt for de små træskibe og smakkejoller har stedet som fast anløbspunkt og bliver altid venligt modtaget af beboerforeningen - "ommelitterne".[COLUMN]Den sydligste del af bugten mellem Ærøskøbing og Kleven er meget lavvandet. Neden for det høje land ved Nevre ligger Lilleø. Også denne lille, lave ø har en gang været beboet og jorden opdyrket. En familie havde bygget et hus med beboelse og stald i samme længe. Huset blev omskyllet af havet ved stormfloden 1872, men familien reddede sig op på loftet. Huset blev genopbygget, men på længere sigt viste det sig, at den magre saltholdige jord knap kunne brødføde en familie. De sidste beboere forlod øen i 1898. I dag afgræsses øen af får, og der findes kolonier af sølvmåge og havterne. En anden græsholm er Nørreholm ved landsbyen Kragnæs. I dag er der ikke noget næs ved Kragnæs, men det var der en gang, idet Gråsten Nor skar sig dybt ind i landet og næsten delte Ærø i to. Her var et fortræffeligt fiskevand og med en lille færge kunne man komme over noret, så vejen mellem de to Ærøer blev afkortet. Gråsten Nor blev inddæmmet og tørlagt i 1856, og i dag findes Ærøs Flyveplads her. Ærøs indskårne kyst, endnu mere udtalt før de forskellige inddæmninger af Gråsten Nor, Vitsø Nor, Stokkeby Nor m.fl., menes at være ophav til selve øens navn Ærø eller Erre – der af sprogforskere er tolket som "den bugtede".