Vikingefortællinger - Tunø

Rejsende sig op af Aarhusbugtens sydlige bølger, dominerer den lille ø Tunø, den sydlige rute ind i bugten.

Dens navn stammer fra det ældgamle navn ”Tund” som betyder det stejle stykke land, og i tusinder af år, var Tunø hjemsted for Bronzealderens Guder. Hvert år kom de Jyske folkestammer til øen for at danse for guderne, og ofre for et godt år, men i løbet af jernalderen og vikingetiden, transformeredes Tunø om til en militær flådebase af stor betydning.

Dengang skilte havet næsten den lille ø i to, hvilket skabte en hemmelig lagune som var det perfekte gemmested for en hemmelig drageflåde, som kunne kontrollere og beskytte den sydlige rute ind i Aarhusbugten. Tunø blev derfor en del af det kæmpemæssige forsvarssystem, som omgav Skandinaviens største vikingeflådebase, den kongelige fæstning Aros (Aarhus).

En magtfuld høvding har levet på Tunø og forsvaret havet for de store kriger-konger i Jelling. Vi kan nemt forestille os, hvordan en anerkendt kriger er vendt hjem, fra togterne og krigene i Vest, og fået overdraget Tunø, som betaling for hans beskyttelse af den kongelige drageflåde, som lå gemt inde i Aros.

Høvdingen på Tunø har uden tvivl været tvunget til at vise Jelling-dynastiet sin loyalitet. I året 1046, sejlede en vældig dansk vikingeflåde ud for at møde deres norske fjender i Aarhusbugten, lige nord for Tunø.

Et blodigt søslag begyndte, og den norske kong Magnus den Gode, slagtede Danerne, indtil bugtens bølger farvedes røde og den danske kong Svend Ulfson, måtte flygte for at redde sit liv.