Søkortsfortællinger

Thurø og Troense

For 200 år siden sagde man på Thurø om fiskerne, at de er så fattige, at de må bo ved vandet. I dag er det helt omvendt. Omkring Svendborg er sundets bredder tæt bebygget. For at flest muligt kan få den eftertragtede vandudsigt, er både kysten og bakkerne taget i brug. De rigeste svendborgensere byggede de første villaer på strækningen fra købstaden til Skt. Jørgens Kirke i slutningen af 1800-tallet. Da bebyggelsen i 1960’erne strakte sin parcelhusarm fra Skt. Jørgens Kirke til Rantzausminde, opstod det der i dag kaldes Guldkysten.

Sundets bakker, skove, kirketårne og lysreklamer har tidligere udgjort hjælpemidler til at navigere gennem sundets labyrint. I dag sørger fyrlinjer, GPS og afmærkninger for en sikker gennemsejling. Passagen gennem sundet er blevet nemmere med tiden. Uddybninger og udretninger af de værste sving har lettet gennemsejlingen væsentligt. I 1916 var et hollandsk uddybningsskib på besøg i området og fik gravet en del materiale op via kædemonterede spande, der larmede helt afsindigt. Uheldigvis blev materialet dumpet på et af sejlløbets smalleste steder ved Iholm – så uddybningsmaskinen måtte under overvågning rydde op efter sig selv.

 I 1901 var der østfra, hvorfra de store skibe kom, passage for skibe med 23 fods dybgang. Passagen vestpå til øerne var kun på 14 fod. I dag kan havnen anløbes af skibe med en dybgang på 6,8 meter (knap 22 fod).

Hvis man ikke var til sinds at klare navigationen selv, kunne man tage en lods fra stationerne ved Troense og Strandhuse. Hvis skibet tog lods, skete det normalt længere ude i sundet, hvor lodserne sejlede ud og mødte skibene, inden man nærmede sig de snævre løb. De undseelige, gulkalkede lodshuse er stadig bevarede og synlige fra vandet. Lodsen i skipperbyen Troense kunne bruge ventetiden ved Lodskroen, der havde særbevilling til søfolk. De kunne få servering hele døgnet, og visse lokale sejlede gerne en smuttur ud på sundets vand for at tilhøre den kategori og høste de deraf følgende privilegier.

Hvis man i tanken følger lodsens rejse vestpå gennem sundet fra påstigningen af, ledtes skibene i god dybde mellem Slotshage ud for slottet og Grønneodde på Thurøs sydvestlige spids. Herefter førte lodsen skibene forbi Thurø, Troense og Christiansminde, før skibet kunne lægge til i Svendborg. Gennemsejlende skibe havde yderligere selskab af lodsen, indtil de var vel forbi Iholm og sundets snævring nord for Tåsinge.

Thurø, Troense og Svendborg var samlet i et toldsted, der i omfang svarer omtrent til Svendborg Kommune i dag. Området var et maritimt centrum, og Svendborg var i flere årtier i 1800-tallet provinsens største søfartsby. Ved Svendborgsunds med tiden mere end 29 skibsbygningspladser, blev der i 1800-tallet produceret over halvdelen af Danmarks samlede træskibstonnage. Som pastor Begtrup bemærkede om skibsbygningstraditionen i Svendborg anno 1823: Af denne industrigreen har Svendborg Aarsag til at være stolt, da den sætter mange Hænder i Virksomhed, og en betydelig kapital i Omløb. Partrederierne, hvor omkostningerne og risikoen ved skibsfarten blev delt ud på mange, var en af faktorerne bag ved søfartens vækst. Af toldstedets 199 hjemmehørende skibe var i 1854 kun 37 ejet af én mand. Både høj som lav havde del i skibene. Rederne lagde deres penge i lokale skibe, og skibsbyggerne støttede op om rederierne, og det medførte stor aktivitet: Skibsbyggerne i Svendborg, Thurø og på Tåsinge formåede i årene 1870-1910 at søsætte 370 skibe. Ved Pilekrogen vest for Troense, i Svendborg Havn og i Thurø Bund var de mange hjemmehørende skibe lagt op for vinteren. Den traditionelle sejlskibsfart fik dog alvorlige problemer efter Første Verdenskrig, hvor dampskibenes antal var steget voldsomt og fragtpriserne faldt efter krigens rekordpriser.

Forfatteren Achton Friis sejlede ind i Thurø Bund en junidag i 1921, hvor krisen bed, og skibene lå ledige midt i den bedste sejlsæson. Fra sin lille kutter Rylen beskrev Friis sin udsigt: Store, tremastede Skibe ligger næsten helt ind til Stranden, deres Ræer stikker Nokkerne lige ind over Grenene på de blomstrende Hyld.” Selv om det var et flot syn, fyldtes han dog af vemod: En halv Kilometer til hver Side ser jeg Rækken af de store Skibsskrog, hvis Master staar som Gravkors mod den lysende Himmel.

Thurøbund har stadig to værfter. Det er dog ikke skonnerter, der løber af stablen længere, men luksuriøse yacther. Mere ydmygt ligger det gamle fiskerleje Gambøt med små skure, redskaber og bådebroer, der vidner om tidligere tiders fiskeri. Midt i Thurøbund ligger den halvmåneformede Kidholm, der i dag er ubeboet, men som tidligere har været beboet af skibsbyggeren Per Gut. Lokalt går historien på, at Per Gut ikke var ønsket på Thurø, men brugte jord fra Kidholm til at skabe en ny ø tæt på Gambøt. Thurinerne kunne derfor ikke ignorere ham længere, hvorfor hans hus, ”Øen”, blev indlemmet i Thurø. Bindingsværkshuset ligger stadig ned til vandet, med udsigt til Kidholm og Troense.

Skipperbyen Troense ligger på en næsten vinkelret pynt, på den østlige del af Tåsinge ud mod Thurø Bund. De velbevarede bindingsværkshuse skinner mod sundet i solskin, og toppes øverst på morænebakken af Hotel Troense, det tidligere badehotel. Fra Troense stævnede skipperne ud på langfart, men der blev også bygget skibe. Et af Danmarks sidste strandværfter, Jacobsens Plads, ligger direkte over for Mårodde Røgeri på Thurø på en opfyldt halvø ud mod sundet. På pladsen blev skonnerterne bygget direkte på stranden uden beskyttelse for vind og vejr. Pladsen er den mest velbevarede i sundet, og kan med enkle arbejdsskure, moler og intakt bedding fortælle historien om det traditionsrige træskibsbyggeri. Troenses særprægede udstykning med flere hundrede meter lange grunde vidner om en omfattende frugtavl. Næsten alle haver er stadig fyldt med gamle frugttræer. Frugtavlen lagde navn til en helt særlig sejlads: pæreskuderne, der sejlede frugt fra Sydfyn til hovedstaden. Det var efterhånden de mindre og udtjente skibe, der blev brugt i denne fart, hvorved det nedsættende navn ”pæreskuder” opstod. Traditionen holdes stadig i hævd. Hvert år i oktober stævner både fra hele Sydfyn ud fra Troense til årets æbleræs, hvor årets høst fragtes til Svendborg, og æblerne sælges direkte fra rælingen.

Hør Søkortsfortællingerne fra skipperbyen Troense, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/xL_UPqnI-4s og fra Thurøbund: http://youtu.be/SUdlyJ0vnME

Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk  

Andre Søkortsfortællinger

i sejleruniverset Det Sydfynske Øhav
Copyright 2024 © Havneguide.dk