Nakkebølle Fjord og Fjællebroen

Hvis man kommer sejlende fra Svendborgsund langs fynkysten og norden om Skarø, kan man direkte mod vest skimte Svelmø, der kun hænger sammen med Fyn med en ebbevej. Men før man runder Svelmø, kommer Nakkebølle Fjord, der er indsejlingen til Fjællebroen Havn (55° 03,547´N 010° 03,547´E). Området er absolut et besøg værd. Sejlrenden ind til havnen er ret snæver men godt afmærket. Der er godt en nautisk mil fra den første røde bøje ved indsejlingen til fjorden og ind til havnen, der har en dybde på 2,5 meter. Oprindelig har fjorden gået mere end to kilometer ind i landet mod nordvest fra Fjællebroen og helt ind til Nakkebølle Gods, der ligger ved landevejen mellem Faaborg og Svendborg. Tilbage i midten af 1500-tallet, da huset blev bygget, var det muligt at sejle hele vejen ind. I løbet af de efterfølgende 300 år groede det inderste af fjorden mere og mere til, så vanddybden mindskedes. Det var derfor fristende for den daværende lensbesidder at etablere en dæmning på et passende sted. Det skete i perioden 1866-70. I forbindelse med etableringen af dæmningen, der gav et areal på godt 60 hektar, blev der også bygget en vindmølle, der skulle pumpe vand fra det inddæmmede område for at få det drænet. Allerede to år efter, at inddæmningen var fuldført, blev diget gennembrudt i forbindelse med stormfloden 1872. Som erstatning for vindmøllen blev der omkring 1920 etableret en petroleumsmotor, som 10-15 år senere blev afløst af et automatisk pumpeanlæg. Under krigen forsøgte man sig med at grave brændselstørv. Desværre var kvaliteten for dårlig. I slutningen af 1980’erne besluttede man sig for at opgive tørlægningen og igen lade inddæmningen blive fyldt med vand, som man i øvrigt har gjort mange andre steder i landet. Dermed blev et smukt naturområde genoprettet.

Under indsejlingen er det værd at lægge mærke til nogle store hvide bygninger, der ligger over for havnen på fjordens vestlige side. [COLUMN]De er oprindelig opført af ”Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse” i 1908. Da sanatoriet blev opført, skete det bogstaveligt talt fra søsiden. En lang bro blev slået ud i vandet og en tipvognsbane etableret til at transportere alle byggematerialerne, der ankom ad søvejen. På et tidspunkt var der mange grønlændere indlagt på sanatoriet. Så mange, at de havde deres egen præst. Et af resultaterne af deres tilstedeværelse kan man se i mange vinduer i Faaborgs smalle gader, hvor grønlandske tupilakker og andre grønlandske husflidsarbejder pryder vinduerne. Hele komplekset fungerer ikke mere som sanatorium. Efter at være anvendt af forskellige institutioner er det i dag overtaget af ”Småskolen ved Nakkebølle Fjord” og ”Nyborg Søfartsskole”, der begge er en del af Tvind.

Fjællebroen er opstået som en ladeplads. Desuden var der i sidste halvdel af 1800-tallet et egentlig værft, som blev drevet af bådebygger Hoffmann. Indtil han drejede nøglen om i begyndelsen af 1900-tallet, byggede han handelsskibe. Derefter gik det i stå med skibsbyggeriet, indtil bådebygger Carl Banke i 1940-41 fik trukket en lægter ind i fjorden – fyldt med alt, hvad der skulle til for at bygge et lille værft med et kontor. Lige efter besættelsen, da det blev vanskeligt at skaffe materialer, kom hans gamle lægter han til gode. Det lykkedes ham nemlig at erhverve stolper m.m. fra en bro, tyskerne havde bygget under besættelsen. Efter ham fulgte et par andre skibsbyggere, der lavede joller og mindre reparationer. I dag er bygningen, der lå lidt øst for havnen væk. Men den gik ikke til grunde, fordi Smakkecentret på Strynø fik den genopført på øen, hvor den stadig fungerer som værftsbygning.

Hør Søkortsfortællingerne fra Nakkebølle Fjord, fortalt af Marstal Museum her:  http://youtu.be/cxU3Nn5MtXU

Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk