Lunkebugten

Vemmenæs skal rundes i god afstand. Tæt ved kysten ligger Navers Grund og den nordlige odde hedder ikke uden grund Stenodden. Nord for Vemmenæs breder Lunkebugten sig. Kystlinjen er 12 kilometer lang og breder sig med et udsyn, der er sjældent i det sydfynske. Størrelsen og vidderne har fået en begejstret lokalhistoriker til at kalde bugten for ”Tåsinges Texas” og ”Bugternes bugt”. De stabile strøm- og vejrforhold i bugten giver gode vilkår for lystsejlads, selv om ”Lumskebugten” godt kan overraske. Om sommeren er især den ydre Lunkebugt ganske befærdet, og bugten fungerer som opsamlingssted for al vestgående trafik gennem sundet. [COLUMN]I bugtens lave, klare vand har tidligere huseret store ål. Smedekrogen, længst inde i bugten, har navn efter en ivrig åleblusser, hvis historier ofte var voldsomt overdrevne. En af historierne lyder, at smeden en dag stangede en ål så stor, at den vred stangen ud af hånden på ham og svømmede væk gennem vandet med ålelysteren stikkende op gennem vandet som en mast.

I maj 1945 hørte tøsingerne langs bugten flere dumpe brag. Det var tyskerne, der var ved at forberede sig på det kommende nederlag. For at undgå, at de allierede ville beslaglægge flere hurtigtgående torpedobåde, der var ved at blive bygget i Svendborgsund, trak tyskerne de ufærdige skibe ud i Lunkebugten og sprængte dem i luften. På Lunkebugtens bund ligger tre både med strittende kanoner og synlige torpedorør.