De tre øer, der var fæstegods under Hvedholm Gods, blev i 1870’erne solgt til den daværende fæster. Der blev drevet almindeligt landbrug på Illum og Vigø. I dag er der to gårde og en villa fra 1920’erne bygget af et medlem af Illumslægten. Ingen af husene har faste beboere, men de anvendes til fritidsbeboelse. Vigø er op gennem tiden blevet benyttet til agerdyrkning. Den blev først bebygget med en helårsbeboelse i 1960’erne af en designer, der boede der hele året. Senere er huset blevet solgt og ejes nu af familien Grønlykke, der også ejer Faldsled Kro, og stedet anvendes i dag til fritidsbeboelse.
Da der senest omkring 1970 blev drevet et egentligt landbrug på Illum, var der tale om en forpagter, idet øen var ejet af en direktør fra Sjælland. Forpagteren, der var en smule ukendt med ølivet, fik store problemer, da den første isvinter kom, og han ikke som vanligt kunne sejle frit til og fra øen og Faldsled. Han måtte derfor i hast finde et alternativ til transporten af foder, smågrise og almindelige fornødenheder. I modsætning til Bjørnøboerne fik han kontakt med et par erhvervsfiskere fra Bøjden, der gennem årene havde haft garn stående på sydsiden af Illum. Fiskerne havde en stor fladbundet pram, som de benyttede, når de skulle røgte deres bundgarn. Den kunne komme helt ind under land. [COLUMN]Forpagteren fremstillede derfor en aflang kasse, der blev opdelt i tre lige store rum på tværs, så de smågrise, der skulle transporteres i den, ikke kunne samle sig i den ene ende. Med sin traktor, der havde et lift på, kunne han køre helt ud, hvor isen endnu kunne bære og så sætte kassen på tværs af den fladbundede pram, som derefter sejlede til Bøjden Havn, hvor der var isfrit. Her stod så den sædvanlige kreaturhandler fra Faldsled og tog sig af den videre transport. Fiskerne sørgede også for at sejle foder m.m. over til den indefrosne landmand.
Ligesom det tidligere var almindeligt på Bjørnø, blev der hvert år indfanget harer på Illum. De blev solgt levende til Frankrig. Det skete ved, at der blev spændt et net tværs over øen, og tilkaldte børn gik så i en lang kæde og drev harerne hen mod nettet, hvor voksne tog sig af resten. Hvordan de dansktalende harer blev modtaget af deres frænder, melder historien ikke noget om.
Hele området er absolut værd at besøge med båd eller kajak. Der er ingen bro på øerne, men Dansk Sejlunion har udlagt en del turbøjer. Desuden er der gode muligheder for at sætte anker for alle vindretninger. Naturen på øerne får nu lov til at leve sit eget liv. Blot skal man respektere fuglenes yngleperioder, hvis man går i land.
Hør Søkortsfortællingerne fra området i Helnæsbugten, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/bUj0crTSTvQ
Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk