Lyø

Lyø er absolut et besøg værd, både for lystsejlere og dem, der benytter den lokale færgeforbindelse med Faaborg III mellem Faaborg, Lyø og Avernakø. Lyø gamle havn (50° 03,1´N 10° 09,6´E) blev for en kort årrække siden udbygget med endnu et bassin, så der i dag er plads til mere end dobbelt så mange både. I sejlernes højsæson er det en god ide at anduve havnen forholdsvis tidligt på eftermiddagen, hvis man vil være nogenlunde sikker på at få en plads til sin båd. Skulle det ikke lykkes, er der gode ankermuligheder ved Lyø Trille eller vest for havnen. Begge steder ligger man godt i læ for sydlige og vestlige vinde.

I Lyø by, der ligger på midten af øen, ligger de mange bindingsværkshuse tæt sammen og danner et enestående landsbymiljø. Kirkegården, der er cirkelformet, omkranser kirken, der er opført i 1645. Her har man som et lille kuriosum bibeholdt den gamle tradition med, at herrerne sidder til venstre og damerne til højre i forhold til alteret. Forsynder en turist eller en konfirmand sig mod denne regel, så bliver der dog bare smilet overbærende. En anden gammel tradition er, at de enkelte familier har deres egne personlige puder liggende klar på bænkene.

Når man går i land på den fredfyldte ø, kan det være vanskeligt at forestille sig, at der her den 6. maj 1223 udspandt sig en af Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder!

I forbindelse med en jagtudflugt til Lyø blev Valdemar Sejr og hans søn Valdemar den Unge taget til fange af Henrik af Schwerin og hans mænd. I al hast blev de ført til borgen Schwerin, hvor de skulle komme til at opholde sig i tre år, før de blev løsladt. [COLUMN]Tilfangetagelsen satte gang i et større internationalt spil, hvor Valdemar Sejrs livsværk ”Østersøimperiet” faldt fra hinanden og delvis blev indlemmet i det tyske rige. Samtidig med at Danmark blev mere end halveret, måtte Danmark betale en løsesum, der nærmest ruinerede landet. Frem til for få år siden, har opholdet på Lyø altid været udlagt som en jagttur efterfulgt af et gæstebud, hvor der blev drukket godt igennem. Nyere historieforskning har dog vist, at det har været en sandhed med modifikationer. Det, der bragte selskabet til Lyø var et forhandlingsmøde, hvor man skulle diskutere Valdemars herredømme i Nordtyskland og dermed i Østersøregionen. Derfor havde det danske hof medbragt de relevante papirer, som man nu regnede med at få brug for. Men at der blev festet igennem og drukket rigeligt af i hvert fald Valdemar og hans selskab, er der mange beviser for i de historiske kilder. Senest i en samtidig engelsk kilde, der beskriver tilfangetagelsen på Lyø. Heri gøres der nærmest grin med Valdemar Sejrs drikfældighed sammen med hans folk, i åbenlys modsætning til Henrik af Schwerin og hans folk, der drak med måde, og derfor var i stand til at tage kongen og hans søn til fange, dræbe hans mænd og sænke hans skibe. I det hele taget er det danske kongehus og dets undersåtter blevet beskrevet i mange i mange historiske kilder ude i Europa for deres umådeholdne drikkeri i 12-1300-tallet.

Hvis man tager udgangspunkt i danskernes forbrug af alkohol i dagens Danmark, så er det vel ikke helt forkert at påstå, at der ikke har været grund til at ændre så meget ved vore naboers bedømmelse af det danske folk...