Knastegrunden

Det skete senest omkring 2006, hvor en superlystyacht i 20-30 millioner kroners-klassen på 80 fod, produceret af det lokale TUCO Yacht Værft, i et ganske pænt tempo rendt på Knastegrunden på sin jomfrusejlads med den nye ejer ved roret. Resultatet var, at skibets to skruer fik en lidt uhensigtsmæssig form og akslerne ligeså. Så de, der havde overvåget starten på jomfruturen i Faaborg Havn, havde dårligt nok nået at forlade kajen, før den slukørede ejermand lagde til i havnen for at få skibet på land igen.

Flere sejlere har sikkert fået skrabet kølen eller skroget på den lunefulde sten. Den mest spektakulære grundstødning fandt sted den 20. juni 1808, hvor et engelsk krigsskib gik på Knastegrunden og sad ubehjælpeligt fast. Det skete i forbindelse med Napoleonskrigen, hvor spanske tropper tidligere på året var blevet indkvarteret på Fyn – og dermed også i Faaborg – for at beskytte Sydfyn og øerne. Danmark var allieret med Spanien, der skulle være med til at dæmme op for englændernes livlige kapervirksomhed i området. Ud over de spanske tropper var der fra dansk side blevet udstationeret kanonbåde i blandt andet Svendborg, Faaborg og Assens. I Faaborg lå der to med dansk besætning under kommando af søløjtnant Bruun. Desuden var der etableret en armeret skanse ved Dyreborg til at beskytte indsejlingen til Faaborg samt en skanse lige øst for Faaborg, der var betalt af storkøbmand Ploug.

Om morgenen den 20. juni lå Bruun med sine to kanonbåde og krydsede mellem Lyø og Skjoldnæs på udkig efter englænderne. I det fjerne – ved Sydals – ser han fire sejlskibe med kurs mod Faaborg. Da søen er lidt oprørt, beslutter han sig for at trække kanonbådene i læ af Bjørnø for at vente på fjenden.

De to af skibene viste sig at være krigsbrigger. Heldigvis for de to kanonbåde kom Knastegrunden i vejen for den ene brig, der satte sig fast på grunden. Den anden brig lagde sig for anker en kabellængde nord for den anden. Bruun begyndte beskydningen. [COLUMN]Det gik ret heftigt for sig, og der opstod en del skade på både takkelage og skrog på de engelske skibe. Et enkelt af de fire skibe blev sænket. Da Bruuns beholdning af skud var nede på 15 på hver af kanonbådene, trak han bådene tilbage og sendte bud efter forstærkning fra Svendborg. Men da den først kom frem næste dags morgen klokken otte, på grund af tåge, var fjenden forsvundet. Under højvandet var det åbenbart lykkedes briggen, der i dagens løb var blevet losset for tungt gods, at gå fri og blive hjulpet væk. Om der skete skader med folkene på de engelske skibe, kan man naturligt nok ikke vide. På de to danske skibe var skaderne ikke store. Den ene af de danske kanonbåde fik et ”grundskud” (gennemborende skud) i stævnen, og en mand mistede den højre arm. En del af de kanonkugler, som englænderne sendte mod Bruun og hans folk, ramte angiveligt ikke deres mål og fortsatte indtil de plaskede i vandet eller havnede på Bjørnø. Helt frem til begyndelsen af 1900-tallet skete det, at en kugle endte i strandkanten, efterhånden som mere og mere af sydkysten blev eroderet væk af bølgerne. Det eksisterer efter sigende stadig et par af kuglerne på øen. Årsagen er den, at de blev brugt til at kværne sennep med i et stort lerfad.

Siden den omtalte træfning har Faaborg med tilhørende øer været forskånet for krigshandlinger. Næste gang, der kom soldater på Faaborg Fjord, var under Treårskrigen og efter slaget ved Dybbøl i 1864. Men denne gang var det sårede soldater, der blev evakueret fra slagmarken til Faaborg, hvor der under begge krige i al hast blev indrettet interimistiske lazaretter i private hjem og i byens rådhus, som blev helt tømt og fyldt op med senge og andre faciliteter til de sårede. De, der døde i Faaborg under de dårlige forhold, blev begravet på Assistens Kirkegård i en fællesgrav, der ligger ned til Faaborg Fjord.

Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk