Grunden mellem Birkholm og Strynø

Vest for Strynø ligger en stor navnløs grund med en række holme, som alle hører under Strynø. Det er et område, der ikke besejles og i dag er vildtreservat. Før hen var besejlingen også meget begrænset, idet den kun drejede sig om – med pramme – at sejle til holmene og gøre et høslet og senere at udsætte kreaturer eller får til sommergræsning. Kreaturerne måtte sejles ud, for hvis man svømmede dem, kunne de finde på selv at svømme fra holmen.

Bredholm, Grensholm og Græsholm samt den lille holm Buddiken er en matrikel – nummer 100 – under Strynø Ejerlav, og siden 1887 har en forening sørget for holmenes afgræsning. De fleste gårde på Strynø har en part i Bredholm. I juli blev der altid taget et høslet. På Grensholm og Græsholm blev høet solgt til højeste bud, mens alle der havde en part i den 32 hektar store Bredholm kunne hjemføre sin part af høet. Den 1. august kunne parthaverne så udsætte hver to kreaturer eller fire får og to lam. Græsningen foregik til midten af oktober, hvor alle dyr blev sejlet hjem. Vigtigt var det, at dammet var i orden med ferskvand – og hvis højvande i vinterens løb havde ført saltvand ind i dammet, måtte man i gang med et pumpeværk for at få dette tilbage i havet. Bredholmsforeningen eksisterer stadig, og holmen afgræsses med tilskud af hensyn til miljøet – især de ynglende fugle.

Mange fugle passerer Øhavets vildtreservat på træk fra Skandinavien – for eksempel bramgæs og knortegæs. Troldand og blishøns samles om vinteren i store flokke. Af ynglende fugle er der fjordterne, hættemåge, stormmåge, knarand og grågås. Græsset på holmene er vigtige for de gæs, som trækker til og fra de russiske tundraområder. Fuglene har i yngletiden brug for ro og fred, og det kniber det med i vore dage. Derfor har man oprettet vildtreservatet i Det sydfynske Øhav. Men fuglene har også behov for beskyttelse mod rovdyr, og her er det især vanskeligt at holde husmår og ræv nede. Rævene vandrer i isvintre over til holme og småøer, hvor der ellers ikke er nogen rævebestand. Det skete for ikke længe siden på Strynø Kalv, og resultatet var, at en ternekoloni blev ødelagt. Jægerne på Strynø fik dog nedlagt rævene og desuden skudt de ræve, som var kommet til Strynø.[COLUMN]I en årrække sås fast en spættet sæl liggende på en sten nord for Bredholm. Sælen fouragerede formentlig på muslinger og krabber i området, og når det ikke var spisetid, lå den oppe på stenen. Det fladvandede område er også fiskerigt, og blandt andet lever her i sommertiden multer. Denne nyopdukkede fiskeart indvandrer i stimer til de indre danske farvande. Multen er vegetar, lever af plankton og tang og er en velsmagende spisefisk.

Strynø Kalv var modsat holmene under kultur. Øen havde tre små gårde samlet midt på øen, og jorden blev oprindelig drevet som trevangsbrug. Den lave ø er omgivet af diger og uden for disse strandenge. Man skulle tro, at beboerne – omkring 20 mennesker – på så lille en ø var isolerede og lidt særegne, men tværtimod! Kalvens beboere var folk med horisont og velorienterede. Flere var søfarende, for eksempel Peter Axel Dam, som i folketællingen kaldes søfarende gårdejer. Øen havde tæt forbindelse med Marstal, og man var andelshavere i Strynø Andelsmejeri og leverede med mælkepram dagligt fyldte junger til mejeriet. Kalvboerne fik deres eget lille elektricitetsværk, og strynboerne kunne ved møllen stå og kigge på det elektriske lys, som strålede fra den lille ø. Man anskaffede sig også motorer til brug i landbruget før strynboerne.

De sidste beboere rejste i 1969, og siden har bygningerne været brugt til ferieboliger og marken til græsning af får. Det lille sund mellem Kalven og Møllebroen på Strynø besejles af både og pramme – og en af Kalvens store gamle pramme er bevaret og benyttes af Øhavets Smakkecenter til udflugter i Øhavet med skolebørn. En anden af Smakkecentrets fartøjer er af stor betydning for græsningen på Øhavets holme – det er den nybyggede stålpram Yrsa, som kan medføre en større flok får eller kvier til udsætning eller hjemtagning fra øer og holme. Yrsa har opgaver så langt borte som Illumø i Helnæsbugten.

Hør Søkortsfortællingerne fra Birkholm, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/w6WY-IThx-g og hør om kreaturprammen Yrsa: http://youtu.be/jYR6dipDUCc og Græsholmene: http://youtu.be/kqQ6CC2DkiY

Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk