Faldsled

I begyndelsen af 1800-tallet begyndte bondelandsbyen, der på grund af sin beliggenhed havde en kongelig privilegeret kro, at udvikle sig fra at være et traditionelt landbosamfund, hvor der godt nok var rigelige muligheder for et trygt bierhvervsfiskeri i Helnæsbugten til at blive et samfund, hvor mange havde deres primære indtægt inden for søfarten både lokalt og på langfart. Udviklingen blev i 1820 forstærket af, at en skibstømrer, der havde giftet sig med en bondedatter fra Faldsled i 1811, flyttede til byen. I løbet af et kvart århundrede fik han bygget over 50 kvaser, jagter, skonnerter og galeaser. [COLUMN]Det var ikke udelukkende til lokale, men også til for eksempel Faaborgs købmænd og redere. Alt blev bygget på klamp, det vil sige uden tegninger og direkte på stranden. Det lille samfund voksede, og den ene skibsbygmester tog over efter den anden. Byen fik en florissant periode i midten af 1800-tallet. Men hen imod slutningen af århundredet faldt antallet af hjemmehørende fartøjer. Det var først dampskibene og senere de dieseldrevne, der ikke var så afhængige af vejr og ikke mindst vind, der tog over godt hjulpet af de nye jernbaner, der kunne levere varer og personer fast til tiden.