Kommer man sejlende på Faaborg Fjord en dejlig sommerdag, kan det være vanskeligt at forestille sig det meste af området som tilfrosset og en bil med en anhænger fyldt med grise eller en flok børn og voksne på vej til skole og arbejde i Faaborg på vej fra Bjørnø ind mod fastlandet. Men det har været tilfældet under hårde isvintre. Enkelte gange har det været så slemt, at det kun har været muligt at holde en sejlrende fra havnen i Faaborg og ud mellem Bjørnø og Dyreborg ved hjælp af de store færger.
Når det strammer til, og en isvinter kommer tættere og tættere på, ved bjørnøboerne godt, hvad klokken har slået. Årets juletræ bliver ikke hugget til kvas lige med det samme. Det skal nemlig bruges, hvis der skal udstikkes en sikker isvej mellem Bjørnø og fastlandet. Det er traditionen, at det er øens fungerende sognefoged, der undersøger isens bæreevne. Det sker med en såkaldt isgejle, som er en lang stage med en jernspids i den ene ende. Den blev oprindelig brugt til at stage sig frem over isen med på en isslæde. Når sognefogeden kan lade den falde frit mod isen fra knæhøjde, uden at den går gennem isen, så siger man, at isen kan bære. Det er ikke ualmindeligt, at isvejen kommer til at slå et par sving alt efter isens beskaffenhed.[COLUMN]Inden det hele fryser til, så ikke engang Bjørnøbåden kan opretholde de daglige afgange med både folk, fæ og diverse fornødenheder til samme, sikrer man sig med et passende lager, så de første dage er sikret.
Vinteren 1979/80 huskes af alle bjørnøboere. Da Bjørnøbåden ikke kunne sejle længere, fik de på øen svejset en stor fragtslæde sammen til transporten af grise, mælk til mejeriet, skolebørn og andre fornødenheder. Den blev trukket tur/retur tre gange dagligt manuelt. Det var noget af et slæb for dem, der var beskæftiget med det. Da der faldt sne på isen, blev det umuligt, at slæbe den. Man besluttede sig derfor for at købe en gammel bil, der blev monteret med snekæder. For at gøre den mere sikker, monterede man på undervognen lægter, der stak et par meter ud på hver side af bilen. De skulle være med til at holde bilen oppe, hvis isen ikke kunne bære. Det gik fint det meste af februar med fem daglige dobbeltture. Bjørnøboernes hverdag føltes næsten som et byliv. Friske rundstykker søndag morgen og biografture. Men efterhånden blev isen blev så svag, at det en dag endte med, at baghjulene gik igennem isen. Så var det slut med de faste ture. Der blev sat en bøje, og bilen blev efterladt. Da foråret meldte sit komme, fik Palle ”Bjørnø” den hevet op og sejlet i land.
Hør Søkortsfortællingerne fra Bjørn, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/miudUOSmkrE
Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk