SydkystDanmark
Her begynder historierne

SydkystDanmark har noget helt særligt at byde på, når det gælder sejlervand og sejloplevelser. Her ligger Danmarks længste kystlinje med mange hyggelige havne og masser af oplevelser på, i og ved vandet. Her sejler du lige ind i fortællinger fra Danmarkshistorien i noget af Danmarks smukkeste farvand, hvor der er korte afstande mellem destinationens havne. 

Havne med charme og atmosfære 

Her venter masser af spændende oplevelser lige rundt om hjørnet, når du først har lagt til kaj. På den lange kystlinje finder du en masse hyggelige og unikke havne, der alle er fyldt med charme og atmosfære. 

Når du besøger havnene i SydkystDanmark kan du være sikker på, at der aldrig er særlig langt til en god oplevelse. SydkystDanmark har nemlig noget for enhver smag, og her er oplevelser til alle aldre. 

Uanset om du ønsker aktive oplevelser i naturen med vandring, cykling eller til vands, hvor du i sandhed kan komme ud på Blå Eventyr. Eller om du hellere vil tages tilbage i tiden på nogle af de spændende museer eller besøge de mange særlige spisesteder, der ligger i eller tæt ved havnene. 

Her er mange gode familievenlige attraktioner, hvor I kan være sammen som familie og få en masse gode oplevelser. 

Stevns, Møns Klint og Skovtårnet

På turen rundt i SydkystDanmark kan du opleve store naturoplevelser ved de to imponerende klinter, og du kan komme højt til vejrs i det 45 meter høje Skovtårn, der giver et vidunderligt view over hele Sydsjælland. 

Når mørket falder på, er det værd at huske at kigge op mod himmelen, hvor du på Møn og Nyord kan opleve den helt fantastiske stjernehimmel i Nordens første certificerede Dark Sky park. Besøger du de mønske havne, så sejler du direkte ind i UNESCOS Biosfære område. 

Velkommen til Sejleruniverset SydkystDanmark - her begynder historierne! 

Læs om rabatter i SydkystDanmark igennem hæftet FunPass her

Oplevelser

Vælg de oplevelser du ønsker at læse mere om
Kategori
Copyright 2021 © Havneguide.dk