Bogø havn ligger i Smålandsfarvandet ved gennemsejlingen til Grønsund.
Sejladsområdet er noget af det mest inspirerende i Danmark, med afvekslende natur, i et meget velbesøgt farvandsområde. Bogø Havn byder på friske badestrande, fint fiskevand og afslapning i rolige omgivelser.
Havnen er meget aktiv til trods for sin lille størrelse. Her er alle de nødvendige faciliteter, en lækker shelterplads med bålsted, og så er der ægte italiensk stemning og smagsoplevelser hos Bogø Brød, en lækker italiensk restaurant på havnen.
Fra Bogø Havn sejler også en af Danmarks ældste træfærger, Færgen Ida, som er et stykke sejlende kulturarv for store og små. Færgen sejler hver dag og fragter tusindvis af cykelturister, fastboende og kørende og gående turister over Grønsund til Stubbekøbing.
Ny rabatordning
3. overnatning er gratis efter 2 sammenhængende overnatninger i en af kommunens øvrige havne. De 2 overnatninger behøver ikke være i samme havn, man kan tage en overnatning i en havn og den næste overnatning i en anden havn.
Fastliggere der besøger en anden af kommunens havne får op til 2 sammenhængende overnatninger gratis.
Begge rabatordninger gælder hele året.
Gælder også autocampere.
Se havnevideo med luftfoto
Før ankomst kan I nyde filmen, der giver godt overblik over havnen, omgivelserne og faciliteter.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Autocamper
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Indkøb
- Spisested
- Wi-Fi