I Vårø Knude er Tåsinges sydligste punkt. Knuden, der kan ses viden om, har navn efter landsbyen Vårø lidt inde i landet. Vårø har næsten tre kilometer til dybt vand, og kun fladbundede fartøjer kan besejle havnen. Fra byen går Vårø Isvej ned til havnen, og markerer det sted, hvor strynboerne gik i land, når isen kunne bære.
I gammel tid var Vårø ganske kendt for sit brændevinsbrænderi. Yderst på Vårø Knude ligger en række store sten, næsten som en skibsbro, og udgør et oplagt landgangsted. Smuglerne – ofte ærøboer – lagde til her med deres joller og lastede brændevin – og gav stenene deres navn: ”Brændevinsstenene”.[COLUMN] Vårø Knude er forbundet med Tåsinge via Monnet Strandeng. Da Achton Friis i 1921 stod ved Vårø og så ud over Monnet, eller Maanen, som han kaldte den, så han Et uendeligt Græstæppe, flydende på det blaa Hav, en underlig Gevækst på Taasinges fede Krop. Vårø ejer engen i fællesskab, som de har gjort siden landsbyens grundlæggelse. Køerne, der afgræsser Monnet, har en formidabel udsigt over Strynø og Langeland og kan i godt vejr se til Ærø. Størstedelen af Monnet er kun en meter over havet og har aldrig været under plov. Fuglelivet er derfor særdeles rigt.
Hør Søkortsfortællingerne om isvejen fra Strynø til Vårø, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/-hV16wG1Rpw
Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk