Lergrave og teglværk i Nivå

I 1600-tallet var Nivå et lille fiskerleje. Byen bestod af tre gårde og 14 mindre huse, og det omkringliggende landskab var dækket af store, frodige skove.

Men byens historie ville komme til at blive præget af et særligt produkt: tegl.

Teglproduktionen var et skridt ind i industrialiseringen af Danmark, hvor teglværkerne havde deres storhedstid, da mange valgte at flytte fra landet mod byen. Det skabte efterspørgsel på byggematerialer især i 1880’erne og frem.

Nivaagaard Teglværk har dog sin helt egne historie med flere royale forbindelser. Da dronning Louise i 1701 fik foræret området Hirschholm (nu Hørsholm) af kong Frederik d. IV, skulle slottet på grunden restaureres, og det krævede tegl. Det førte til grundlæggelsen af teglværket i Nivå samme år – et teglværk, der skulle vise sig at komme til at spille en nøglerolle for Nivå-områdets udvikling i adskillige hundrede år.

Det var de omkringliggende lergrave, der leverede råmaterialerne til teglværkerne. Nord for Nivaagaard Teglværk, mellem Gammel Strandvej, Vibevej og Strandvejen, ligger der i dag tre store søer samt flere mindre. Det er tidligere lergrave, der var i brug indtil omkring 1920. Lergravene i området var fyldt med blåler, som hovedsageligt anvendes til gule mursten. Øresundsparken i Nivå er bygget oven på sådan en gammel lergrav, som er blevet fyldt op af den afrømmede jord.

Andre af lergravene lod man blot fylde med vand, da de ikke længere var i brug. I dag bruger man disse vandfyldte lergrave til put-and-take-fiskeri, og søerne danner grundlag for et rigt plante- og dyreliv. Her yngler blandt andet den sjældne isfugl.

Lars Erichsen var ejer af teglværket i dets storhedstid i starten af 1700-tallet, hvor han yderligere ejede eller fæstede to andre teglværker i området. Han var en stor bygherre og leverede blandt andet tegl og mursten til det storslåede kongelige byggeprojekt, som siden fik betegnelsen: “Nordens Versaille”. Derudover opførte han 113 sjællandske skoler i perioden 1722-1725. Men teglværkets største præstation var stadig i vente.

Efter dronning Louises og kong Frederiks død gav deres søn og nye konge det samme stykke jord til sin hustru, dronning Sophie Magdalene. Til trods for moderniseringen af slottet nogle år forinden valgte hun at antage arkitekt Lauritz de Thura, som byggede et storslået barokslot færdigt i 1744. Slottet blev hurtigt kendt som et af de smukkeste slotte i Europa. Det dannede efterfølgende skueplads for den tragiske fortælling om kong Christian d. VI, dronning Caroline Mathilde og deres livlæge Johann Friedrich Struensee. Herefter blev slottet forladt og revet ned.

Hvornår teglværket fik navnet Nivaagaard Teglværk vides ikke, men man formoder, at det var i forbindelse med konsul Peter Anton Alfred Hages køb af Nivaagaard, det tilhørende teglværk og flere gårde i Nivå. Det var også konsulen, der fik bygget den særlige ringovn, som stod klar til produktion på teglværket i 1870, og som i dag udgør stedets museum, hvor du kan opleve Nivås spændende industrihistorie på tætteste hold.

Ringovnen var i funktion frem til 1967, hvor den blev erstattet af en fuldautomatisk tunnelovn. Den nye tunnelovn nåede dog kun at være produktiv i 14 år, da Nivaagaard Teglværk i 1981 definitivt måtte lukke. Ringovnen blev fredet i 1985, og den blev åbnet for publikum i 1996 efter en gennemgående restaurering.

Hvis du besøger Nivaagaard Teglværks Ringovn, kan du få en guidet rundvisning i den unikke bygning og høre fortællingen om, hvordan teglværket satte sit præg på Nivå. Du kan også gå en tur omkring en af områdets søer, der ligger tilbage som smukke spor af byens industrihistorie.

Kilde og billede: Nivaagaard Teglværks Ringovn

Koordinater:  Bredde: 55.930711
Længde: 12.515569