Horserødlejrens dystre historie

Horserødlejren blev bygget i 1917 under 1. Verdenskrig til at huse sårede, russiske krigsfanger, der var blevet befriet fra Tyskland. Frem til 1919 husede lejren også belgiske, franske, italienske, rumænske og amerikanske krigsfanger.

Fra 1920 og frem til tyskernes besættelse af Danmark blev barakbyggeriet især brugt til ferielejre for børn og ubemidlede husmødre. Herefter blev lejren brugt som interneringslejr for danske kommunister, spaniensfrivillige (danskere, som havde kæmpet i den Spanske Borgerkrig mod diktator Francisco Franco), prominente personer, modstandsfolk og jøder. I en kort periode, i 1940-1941, var lejren hjem for emigranter, som de danske myndigheder ønskede at udvise til Tyskland.

Herefter tog lejrens historie en mørk drejning, som i dag er markeret ved skulpturen ”Håbets Port”. Skulpturen blev opsat ved Horserødlejren på 50-års-dagen for arrestationen af 300 danske kommunister, som blev anholdt d. 22. juni 1941, da Hitler begyndte sit felttog mod Sovjetunionen.

På denne dag i 1941 påbegyndte myndighederne arrestationen af alle medlemmer af kommunistpartiet. Først blev de fængslet i Vestre Fængsel i København, hvorefter 107 af dem blev overført til Horserødlejren. Den daværende fængselsinspektør, Alfred K. Bentzen, gjorde livet for fangerne så ubehageligt og ydmygende som muligt. Til trods for flere klager til myndighederne blev han først udskiftet i starten af 1943.

Den 29. august 1943 var en skelsættende dag i 2. Verdenskrig for Danmark og Horserødlejren. Det var dagen, hvor samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland braste sammen, og tyskerne overtog kontrollen med lejren.

Samme dag lykkedes det ca. 100 af kommunistlejrens fanger at flygte. De resterende 150 kommunister i lejren blev deporteret d. 2. oktober 1943 til kz-lejren Stutthof.

Mange af jøderne i Danmark forsøger at flygte til Sverige, efter at samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland var brudt sammen. Indtil da havde de danske jøder været beskyttet af samarbejdspolitikken, men i efteråret 1943 igangsatte nazisterne deres ”jødeaktion”, hvor de gik i gang med at arrestere de danske jøder. De, der blev fanget under aktionen d. 1. og 2. oktober, blev umiddelbart efter transporteret til Theresienstadt, hvor mange af dem blev dræbt i gaskamrene.

De, der ikke blev fanget under jødeaktionen, forsøgte at flygte til Sverige. Mens det lykkedes for nogle, blev andre fanget og ført til ”Jødelejren” i Horserød. Den såkaldte ”Jødelejr” udgjorde tre træbarakker omgivet af pigtråd: en til kvinder, en til mænd og en sygebarak. I jødelejrens eksistens var der mellem 250-300 fanger. Nogle var heldige at blive løsladt igen, hvis de fx var gift med en ikke-jøde eller på anden vis blev vurderet til ikke at være ”heljøde”.

Jøderne endte med ikke at være i lejren længe: I oktober og november 1943 blev de sendt til tyske fangelejre, blandt andet Theresienstadt.

Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943 blev ca. 100 kendte og prominente danskere ført til Horserødlejren, bl.a. journalister, skuespillere, musikere og direktører. De var blevet taget som gidsler af besættelsesmagten på dagen, hvor samarbejdspolitikken ophørte. Målet var at skræmme dem, men de havde dog bedre vilkår end lejrens andre fanger. 1. november 1943 blev gidslerne, bortset fra fire jøder, løsladt.

Herefter blev Horserødlejren indtil august 1944 brugt til at huse danske modstandsfolk, der var blevet arresteret af nazisterne, før de blev overført til Frøslevlejren i Padborg. Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev lejren brugt til at huse de personer, der blev dømt efter landsforræderloven.

Hvis du vil opleve lejrens spændende – og skræmmende – historie, bør du besøge stedets museum, som drives af Statsfængslet ved Horserød. Horserødlejrens Museum har en udstilling, som er indrettet af Frihedsmuseet og Frøslevlejrens Museum, og som omhandler lejrens historie fra den blev bygget og til i dag. Udstillingen giver et indblik i, hvordan lejrens fanger har levet. Der er åbent tirsdage, torsdage og søndage kl. 11-15, og der er gratis adgang.

I dag er Horserød et åbent fængsel med 221 pladser.

Kilde: Dansk Institut for Internationale Studier

Koordinater:  Bredde: 56.046200
Længde: 12.494527