Fotograf
Tine Uffelmann
Natur og Kultur

Besøg Fredensborg Slot - Guidet tur på slottet og i slotshaven

Et slot med kongelig historie

Fredensborg Slot blev opført i 1722 som Frederik 4.s lystslot. Slottet fungerer som en af kongefamiliens foretrukne residenser og danner ofte ramme om statsbesøg og kongelige begivenheder. Mange internationale statsoverhoveder har besøgt stedet, og traditionen tro efterlader de et navnetræk indgraveret med diamant i vinduesruderne. Derudover afholdes der familiære festligheder såsom bryllupper og fødselsdage på stedet.

Oplev kongefamiliens private oase

Som en særlig del af sommeromvisningerne åbnes Den Reserverede Have og urtehaven for offentligheden. Haven er formet af Dronning Ingrid og Dronning Margrethe og byder på farverige blomster, buske og træer. Oplev det kongelige legehus, hvor Kongefamilien legede, samt det imponerende orangeri og urtehaven, der leverer blomster og grøntsager til hoffet.

Praktisk information om rundvisninger

De guidede ture på dansk og engelsk varer 95 minutter og tager dig både gennem slottets indre og Den Reserverede Have. Billetter kan købes online via Den Kongelige Samling. Den offentlige del af slotshaven er åben året rundt.

  • Guidet rundvisning fra den 1. juli til 1. august 2025
  • Køb billetterne online. Der sælges ikke billetter ved slottet.
  • Pris: 150,00 kr.
  • Børn over 3 år skal have gyldig billet for at komme med på rundvisningen. Det er samme pris for alle, også børn over 3 år.
  • Varighed: ca. 95 minutter og inkluderer både slot og have
  • Mødested: Hovedindgangen ved Fredensborg Slot
  • Der er parkering ved Slottet, hvis der er mange biler er der parkering ved Jernbanegade.
  • Den offentlige del af Fredensborg Slotshave er åben året rundt.
Adresse

Fredensborg Slot
Slottet 1B
3480 Fredensborg
Danmark

Telefon
+453318 6055

Andre Natur og kultur

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2025 © Havneguide.dk