Hvide klitter er en del af det smukke danske kystlandskab, som er elsket af både lokale og turister. Man har dog ikke altid kunnet se det smukke i dem – tværtimod!
Danmarks mange kyststrækninger og særlige geologiske forhold gør, at store mængder sand igennem vores historie er blevet samlet op af vinden og flyttet som flyvesand til særligt udsatte område. På den måde er klitterne blevet dannet.
I dag kan det være svært at forstå, hvor ødelæggende sandvandringen har været for lokalsamfund. Men tænk på det fascinerende landskab ved Råbjerg Mile i Nordjylland, der stadig i dag giver et indtryk af sandflugtens ødelæggende kræfter.
Man mener, at sandflugt har været et problem langs Danmarks kyster i mere end 7000 år, men den mest kendte periode i historien, hvor sandflugten skabte regulære katastrofer, var i den første halvdel af 1500-tallet. Kong Christian d. 3. forbød endda i 1539 ødelæggelsen af klitvegetation i et forsøg på at dæmpe sandflugten.
På et tidspunkt var størstedelen af området langs nordkysten på Sjælland opdyrket, så al beplantning og naturskove var fjernet. Det gjorde, at markerne var sårbare over for kreaturers græsning, der blotlagde sand for vinden, som blæste det med sig.
Især Tisvilde blev hårdt ramt. Tibirke Kirke var på et tidspunkt næsten helt begravet i sand, og landsbyen Torup forsvandt helt fra Danmarkskortet, da den blev begravet fuldstændig: På det dybeste sted er husene 2 meter under sandet. Skovområdet Tisvilde Hegn blev således anlagt for at stoppe sandflugten fra området. Udover at sandet begravede bygninger og hele byer, kunne selv en lille smule sand skabe store problemer ved at ødelægge høsten på markerne.
Hornbæk var også hårdt ramt. Her har man fundet resterne af et gammelt fiskerleje, som formodes at være blevet forladt i 1600-tallet på grund af sandflugten. Også her valgte man at anlægge en plantage for at undgå yderligere sandflugt.
Det var dog først i 1793, langt senere end andre steder i landet, at man valgte at så fyrretræsfrø på et 14 hektar stort areal ved Hornbæk. Forinden havde man forsøgt sig med at køre tang fra stranden til området, hvor det blev spredt ud på markerne både for at holde sandet nede og for at hjælpe planter med at slå rod. Man indså dog, at der skulle mere til. Området blev tilplantet i de efterfølgende 50 års tid, og Hornbæk Plantage var født. I 1860 kunne man konstatere, at skoven var stabil, og sandflugten fra området stoppet.
Skoven byder i dag på et varieret plante- og dyreliv. Gennem årene er andelen af løvtræ steget fra omkring 10% til omkring 55%, men sporene fra elementernes påvirkning ses stadig: Langs Nordre Strandvej kan du gå tur mellem de krogede fyrretræer, der er blevet skæmmet af kystens hårde vind med salt og sand.
Plantagen gemmer også på spor efter endnu ældre historie. Faktisk kan du finde levn, der fører helt tilbage til omkring år 3500 f.Kr.! På din tur rundt i plantagen kan du støde på talrige bronzealderhøje samt en runddysse og en langdysse, som er gravkamre tilbage fra stenalderen. Går din tur ned på stranden, kan du desuden se et batteri fra Anden Verdenskrig.
Hornbæk Plantage er perfekt til en skøn dagstur i smukke og spændende omgivelser: Følg blot de gule pletter, som markerer områdets 8 km vandrerute, så kommer du næsten hele skoven rundt. Skal der flere oplevelser på programmet, byder området også på shelterplads, havfiskeri, dykning og skattejagt.
Kilde: Naturstyrelsen og Wikipedia
Billede: VisitDenmark / Nicolai Perjesi
Koordinater: Bredde: 56.093248
Længde: 12.467108