I Langelands lave morænelandskab findes mere end 1000 små og store, afrundede enkeltbakker – flest med en højde på op 10-20 meter. Hatbakkerne er grusbakker, der ligger i flere, indbyrdes parallelle rækker; israndsstrøg. Aflejringerne er presset op i en skrå stilling af istryk fra øst-sydøst.
Bakkerne har fået navn efter en kvindelig geologs klokkehat af den type, der var på mode i 1920’erne. Ved Nordenbro og Næbbeskov er der særlig flotte eksemplarer.
De parallelle rækker af små hatformede enkeltbakker løber svagt skævt på Langelands hovedretning, og et fremtrædende bælte af disse bakker træder ud i kystlandskabet omkring Spodsbjerg. Her afspejler det sig som en vekslen mellem små, fremspringende klinter og marint forland i lavningerne. Området ligger i øvrigt nær ved 0-isobasen. Bakkerne på Langeland, og deres fortsættelse i Storebælt til Korsør, er et enestående fænomen i Danmark.
Se mere om Hatbakkerne på Naturstyrelsens hjemmeside: www.nst.dk