Fotograf
VisitNordsjælland

Allégade

Allégade med kanal, trærækker og arbejderhuse udgør en vigtig landskabs- og bebyggelsesstruktur i Frederiksværk som den har været tilbage fra 1780’erne.

Allégade-kanalen er anlagt for at skabe vandkraft til at drive krudtværket og senere kobbervalseværket. I Allégade har der tidligere været små værksteder og i dag kan man stadig se ’Den gamle smedje’ på hjørnet af Valseværksstræde. Selvom mange af arbejderhusene og værkstederne ikke findes længere, så er de nuværende huse bygget op i samme skala, og repræsenterer derfor stadig miljøet fra starten af 1800-tallet.

Allégade ligger i dag nærmest på samme måde som i starten af 1800-tallet. Allétræerne er udskiftet pga. alderdom, der er stadig en promenade mellem træerne og vejen er blevet ensrettet. Mange oplever Frederiksværk netop fra dette sted, da der langs hele Alleen er parkeringspladser, hvorfra man krydser kanalen via små broer, for at komme til byens gågade.  For mange bliver Frederiksværk omtalt som Nordsjællands Venedig netop pga. Allégades maleriske motiv med kanal og promenade. Allégade er en rekreativ oase midt i byen.

 

 

Adresse

Allégade
3300 Frederiksværk
Danmark

Andre Natur og kultur

i sejleruniverset Nordsjælland
Copyright 2024 © Havneguide.dk