Centralt placeret på Østjyllands blå hovedvej ligger den charmerende Hou havn.

Man når kun lige rundt om molen for at mærke den særlige maritime stemning på havnen, der byder på hyggelige grillpladser, en ny legeplads, krabbebro til børnene, færgeleje med afgange til Tunø og Samsø, historisk bådeværft, spisesteder og rigtig gode havnefaciliteter. Hou Lystbådehavn ligger helt centralt i det Østjyske Øhav, med mange skønne mål for sejlturen. 

Hou by var tidligere et fiskerleje, men er i dag en charmerende turist- og havneby med restauranter og specialforretninger. 

Topmoderne baderum og vaskefaciliteter

Havnens servicebygning har store baderum, familiebaderum, et topmoderne køkken og vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Servicebygningen ligger i forlængelse af havnekontoret centralt på havnen.

Havnepenge betales i automaten placeret ved havnekontoret. Her køber man også havnekort, der kan benyttes til strøm, vask og bad samt bomkort til slæbested.

Proviantering

Under 100 meter fra havnen ligger Dagli' brugsen med salg af frisk morgenbrød. Snyd ej jer selv for et besøg hos den lokale Hou Mesterslagter med delikatesser. Du kan tilberede og nyde dine lækkerier fra grillpladsen på den hyggelige overdækkede træterrasse, der ligger i forlængelse af havnekontoret og klubhuset med en fantastisk udsigt over havnen. I den nordlige del af lystbådehavnen finder I café og kiosk.  

Børn om bord

Ved klubhuset kan børnene lege pirater på havnens nye maritime legeplads, imens de voksne nyder kaffen og holder øje med børnene. Det er gratis at låne cykler og der er ikke langt til brede sandstrande på begge sider af havnen. Har I mod på vandreture, anbefaler vi at gå fra Hou til Saksild på stranden, hvor man kan blive klogere på lokalhistorien omkring Hou og får et indblik i nogle af Danmarks flotteste sandstrande.

I dårligt vejr, anbefales det at besøge det lokale svømmehal "Vandhalla", der ligger et kvarters gang fra havnen og har en 90 meters lang rutchebane for de eventyrlystne. 

Sightseeing i Aarhus

I Hou Havn ligger I godt fortøjet blot halvanden times kørsel med bus eller tog fra Aarhus, som er Danmarks andenstørste by. Der går busser fra havnen til Odder hver halve time og fra Odder skifter I og fortsætter til Aarhus C.

Tankning

Det er muligt at tanke både marinediesel og benzin hele døgnet.

Bådeværft

Hou Værft, der er en del af Hou Søsportcenter, fortsætter det traditionsrige skibsbyggerhåndværk, som har berømmet Hou i snart 100 år. Centralt placeret midt på lystbådehavnen sætter aktiviteterne på værftet sit præg på både havnen og byen. Her er alt, hvad du måtte have brug for af assistance til reparation og vedligeholdelse af din båd.

Velkommen til Hou Lystbådehavn, vi håber I vil nyde jeres ophold.

Venlig hilsen Anders Roed, havnefoged.

Faciliteter

i Hou Lystbådehavn (Odder)
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • Boatyard icon på havneguide.dk
    Bådværft
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • kran icon på havneguide.dk
    Kran
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Vand
  • diesel icon på havneguide.dk
    Diesel
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • Icon for benzin på havneguide.dk
    Benzin
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter
  • Gas icon på havneguide.dk
    Gas

Spisesteder

i nærheden af havnen

Mosters Ishus

Strandgade 5
8300 Odder
Danmark

Begivenheder

i nærheden Hou Lystbådehavn (Odder)

Seværdigheder

i nærheden af Hou Lystbådehavn (Odder)

Andre havne

i nærheden af Hou Lystbådehavn (Odder)

Hou Lystbådehavn (Odder)

Norsminde Lystbådehavn

Tunø Havn

Hjarnø Bådehavn

Snaptun lystbådehavn a.m.b.a

Endelave Havn

Mårup Havn

Kolby Kås (Samsø)

Langør Havn

Horsens Marina

Copyright 2023 © Havneguide.dk