









Velkommen til Assens Havn
Langskibskajen i Assens Havn ligger til bagbord, straks efter du har passeret de yderste moler og kajen mod nord. Her er god plads til større lystsejlere, som gerne vil ligge tæt på byens centrum.
Kajen er 125 m. lang, med en vanddybde på 5 meter på sydsiden og 7 meter på nordsiden. Havnen har en ordning for historiske fartøjer, så man kan ofte møde de flotte skibe i havnen. I uge 30 lægger Fyn Rundt for Bevaringsværidge Træskibe også vejen forbi Assens, hvor havnebassinerne er fyldt godt op og med fest for alle på kajen og i byen.
I det Røde Pakhus er der nyt toilet og bad, med indgang fra gavlen mod land/øst, hvor også betalingsautomaten befinder sig. Langs kaj er der el op til 63 Amp og ferskvand.
Assens By ligger i forlængelse af kajen og byder på masser af spisesteder, og der er flere hyggelige steder at nyde en forfriskning efter en hård dag til søs.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Bådværft
- Toilet
- EL
- Indkøb
- Vand
- Spisested
- Wi-Fi