Nyd autentisk italiensk mad i skønne omgivelser ved Skærbæk Havn - kun et stenkast fra Lillebælts blå bølger.
Hos AquaBlu Restaurant i Skærbæk møder det italienske køkken den smukkeste beliggenhed. Siden åbningen i 2018 har stedet tiltrukket gæster fra hele landet med sin kombination af lækker mad, passioneret køkken og dragende omgivelser ved lystbådehavnen.
På menukortet finder du et bredt udvalg af italienske klassikere, fra hjemmelavede pastaretter, sprøde pizzaer, saftige steaks og friske fiskeretter, alt tilberedt med omhu og gode råvarer. Fredag og lørdag kan du også nyde den populære italienske aftenbuffet, hvor bordet bugner af smag.
Find en plads i den lyse restaurant eller i den overdækkede glasterrasse, og nyd dit måltid mens sejl- og motorbåde glider stille forbi. Det er den slags omgivelser, der gør en god middag til en rigtig oplevelse, og som får mange gæster til at komme igen.
AquaBlu har plads til op til 80 gæster og tilbyder fleksible festpakker med italiensk buffet og fri bar. Restauranten kan også lejes eksklusivt, så festen foregår helt på dine egne præmisser.
Læs mere om festmuligheder hos AquaBlu!
AquaBlu ligger i Skærbæk, tæt på motorvejen og kun få minutter fra Fredericia. Kombinér en lækker middag med et besøg i fæstningsbyen - uanset om du er kommet for at udforske fantastiske Fredericia Vold, opleve Kanalbyen eller bare nyde en dag langs Lillebælt.
Læs mere om Fredericia og planlæg din tur!
Skærbæk Havnegade 53
7000 Fredericia
Danmark
Lillebælt byder på alt fra gourmetrestauranter til caféer og take away.