

















Sejlerne vil elske søvejen til en af Limfjordens inderste afkroge
Turen går gennem idylliske sunde, vige og bredninger, til man er ganske tæt på Jyllands midtpunkt. Havnen ligger godt i læ for alle vindretninger på vestsiden af Virksund. Virksund Lystbådehavn har 150 pladser, en ny 12 tons havnekran og et ny-renoveret klubhus med et godt havnemiljø. Slæbested ca. 200 m fra havnen.
Spisesteder og is
Kiosken har åben hver dag i sommerperioden, her kan købes is og soft ice, kolde og varme drikke, varmt mad samt rundstykker til start på en herlig sejler dag.
Derudover kan man spise i vores hyggelige havnecafé Maren og Trangmanden, hvor det er muligt at købe dagens middag, finere mad, lune retter og almindelig grillmad. 500 meter fra havnen ligger en campingplads.
Proviantering
Der er desuden flere indkøbsmuligheder indenfor en afstand af 2 km – f. eks. en tankstation med minimarked i Sundstrup på østsiden af sundet.
Der er ca. 500 m til gode busforbindelser mod Skive. Både fra andre frihavne ligger for 50 kr. i op til tre døgn. Der er gratis cykeludlejning.

Denne havn er Sikker Havn Certificeret. Det betyder, at redningsudstyr er opsat, placeret og mærket efter en række anbefalinger, for at højne sikkerheden.
Læs mere om certificeringenFaciliteter
- Toilet
- Grill
- Autocamper
- Bad
- Legeplads
- Cykeludlejning
- EL
- Kran
- Indkøb
- Diesel
- Spisested
- Sikker havn
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Hjertestarter
- Frihavn