

Skive Søsportshavn byder velkommen
Havnen ligger idyllisk placeret inderst i Skive Fjord med Krabbesholm Skov som baggrund, hvilket giver havnen rigtig god læ for vestlige vinde.
Vi har i 2008 fået ny servicebygning med Havnekontor, bade – og toiletfaciliteter samt sejlerstue med køkken og TV. Endvidere tilbyder vi vaskemaskiner og tørretumbler. Servicebygningen er sammenbygget med det nye Hotel Strandtangen.
I vinteren 2017/2018 er havnen blevet renoveret med nye flydebroer, samt har fået 1 el-udtag til hver bådplads.
Havnebetaling
Gæster betjenes via online betalingssystem, www.tallyweb.dk/skive, som der informeres om på havnens hjemmeside, samt på hver el-stander i havnen.
Nyt tankanlæg
Havnen har etableret et nyt, topmoderne 10.000 listers tankanlæg med Marine Diesel og GTL Fuel (diesel på naturgas).
Nyt for autocampere
Skive Søsports Havn har etableret autocamperplads på havneområdet, adressen er:
Strandvejen 26, 7800 Skive. Vi har p.t. 8 afmærkede pladser og prisen er 150 kr. pr. døgn inkl. el/vand/miljø mv.
Autocamperne har de samme faciliteter til rådighed som gæstesejlerne.
Hjertestarter
Hjertestarter finder I udvendigt på Havnekontoret og den er tilgængelig hele døgnet.
Bådudstyrsbutik på værftet knap 1.000 m. syd for havnen.
Indkøbsmulighed i Sønder Centret ca. 1.800 m fra havnen.

Denne havn er Sikker Havn Certificeret. Det betyder, at redningsudstyr er opsat, placeret og mærket efter en række anbefalinger, for at højne sikkerheden.
Læs mere om certificeringenFaciliteter
- Bad
- Grill
- Autocamper
- Legeplads
- Toilet
- Cykeludlejning
- Slæbested
- EL
- Kran
- Indkøb
- Diesel
- Spisested
- Sikker havn
- GTL
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Online havnepenge
- Frihavn