Fur ligger fin, grøn, aktiv og spændende ca. midtvejs igennem Limfjorden.

Mest kendt for molergrave og øl, men her er meget mere at komme efter.

Fur havn har ca. 50 pælepladser til gæstesejlere foruden pladser langs kaj; og ifølge havnefogeden er der altid plads til alle – somme tider dog i lag.

Der sker noget på havnen, her er færge hvert kvarter og fiskebåde, der fanger østers, muslinger og hummer. Lyder det lækkert? Kutteren Emma sælger hummer og østers over kajkanten, og på lørdage og helligdage kan I købe frisk fisk fra fiskevognen på havnen.

Her er sejler-køkken og sejlerstue, og der er mange gode grillpladser og borde-bænkesæt.

Brug et par dage

Pas på! Det er svært at komme videre fra Fur, I kan sagtens bruge et par dage på at snuse rundt i de mange gallerier og gårdbutikker og smage de lokale delikatesser. Eller bare slappe af og nyde den gode aktive ø-stemning og den smukke natur.

Fur er en aktiv ø med mange lokale arbejdspladser – og rundt regnet 800 beboere. Fur Bryghus er et besøg værd – både for øllet og maden. Men der er mange andre gode spisesteder rundt på øen og tæt på havnen. Dagligvarer og morgenbrød køber I i Brugsen lidt oppe ad vejen.

Børneområde

Lige ved havnen finder I et superdejligt børneområde med en lille badestrand og en bro, hvor der både kan bades og fanges krabber. Og her er en superpopulær legeplads. For lidt større børn er der mulighed for at leje en tennisbane.

55 mio. år i lag

Snyd ikke jer selv for en tur op i det kuperede terræn på nord-øen. Her finder I de berømte molergrave med et spændende smugkig ind i fortiden – lagdelt i skrænterne. Moleret blev afsat på bunden af havet for 55 millioner år siden og gemmer velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter.

Fossil-jagt er både for børn og voksne, og man behøver ikke være arkæolog for at blive fascineret af de flere millioner år gamle fossiler. På Fur Museum kan I se flere fossiler og læse historien – faktisk er fossilerne en del af Danmarks Naturkanon.

Husk at besøge Bette Jenses Hyw, og nyd den gode udsigt.

I finder kort med gode vandrer- og cykelture ved automaten på havnen og i turistinformationen 150 meter oppe ad vejen – her kan I også leje cykler.

Der etableres en langskibskaj i 2021 med plads til større både. Se: www.furhavn.dk

 

Faciliteter

i Fur Havn
  • bad icon på havneguide.dk
    Bad
  • grill icon på havneguide.dk
    Grill
  • legeplads icon på havneguide.dk
    Legeplads
  • toilet icon på havneguide.dk
    Toilet
  • cykeludlejning icon på havneguide.dk
    Cykeludlejning
  • Icon slæbested på havneguide.dk
    Slæbested
  • elektricitet icon på havneguide.dk
    EL
  • indkøb icon på havneguide.dk
    Indkøb
  • Ikon for vand
    Vand
  • diesel icon på havneguide.dk
    Diesel
  • Icon spisested på havneguide.dk
    Spisested
  • wifi icon på havneguide.dk
    Wi-Fi
  • vaskemaskine icon på havneguide.dk
    Vaskemaskine
  • tørretumbler icon på havneguide.dk
    Tørretumbler
  • Tømningsanlæg icon på havneguide.dk
    Tømningsanlæg
  • hjertestarter icon på havneguide.dk
    Hjertestarter

Spisesteder

i nærheden af havnen

Fur Færgekro

Stenøre 8
7884 Fur
Danmark

Begivenheder

i nærheden Fur Havn

Seværdigheder

i nærheden af Fur Havn

Andre havne

i nærheden af Fur Havn
Copyright 2024 © Havneguide.dk