Velkommen til Fanø Lystbådehavn
Fanø Lystbådehavn er beliggende på øens nordlige østkyst i forlængelse af Nordbys havnefront mod syd, med en skøn udsigt over Vadehavet, tæt ved den gamle del af Nordby, med butikker, museer, caféer og restauranter.
Fanø Lystbådehavn kan besejles døgnet rundt under hensyntagen til tidevandet. Fanø anduves ad den gravede rende Slunden og fyrlinjerne følges til færgelejet er passeret, herefter sejles langs med havnefronten til man møder fyrlinjen fra lystbåde-havnens ledefyr/båker.
Esbjerg Havn og færgerne lytter på VHF kanal 12. I Fanø Lo er den sydligste røde pæl sat ca.8 m uden for renden (og står tør på lavvande), så hold god afstand. Ankommer man til Fanø på lavvande, er det en god idé at lægge til ved Langelinie og vente på stigende vand.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Legeplads
- Toilet
- Slæbested
- EL
- Indkøb
- Vand
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Hjertestarter
- Frihavn