Nordøst for Drejø ligger den mindre ø Skarø, der mod øst er indrammet af Knudedyb og mod vest af Højesteneløbet. Skarø har på trods af sin beskedne størrelse landingssteder ved alle fire verdenshjørner. På vestsiden lå ”dødemandsbroen” Kreuers Bro, hvor skarøboerne sejlede deres døde til kirken på Drejø. Øen krones af Vesterbjerg, der med sine ni højdemeter afgjort har gjort sig fortjent til sit navn. Skarøs navn kommer muligvis fra dens lave skrænter, ”skar”, ud mod sejldybet. Skarø Odde og Rev stikker langt ind mod Fyn, og krumodden kræver opmærksomhed af sejlere i farvandet, da den bestandigt ændrer sig.
Overfarten til Svendborg på 30 minutter er kort nok til, at skarøboerne kan pendle til arbejde i Svendborg. Øen har derfor ikke, i samme grad som mange af de andre øer, oplevet affolkning. Det er dog stadig et lille samfund på tredive sjæle, der bebor Skarø. De små samfund rummer stærke drifter, og fejder er ikke usædvanlige. I 1990’erne blev beboerne på Skarø splittet, da der blev åbnet en grillbar som konkurrence til købmandsbutikken. Både grillen og købmandsbutikken fik nye forpagtere efter Grillkrigen. Skarø er uden købmand i dag, da de nye forpagtere af købmandsbutikken kom ud i en ny strid med nogle af øboerne. Når øens befolkning bliver splittet, er det godt, at Højestene har to saloner.
Øboere er selvstændige, og man har aldrig villet stå tilbage for hinanden. Både Drejø, Skarø og Hjortø oprettede egne andelsmejerier, og da Drejø i 1905 fik daglig forbindelse med Ærøfærgen, stiftede bønder på Skarø ”Kystfartselskabet”, og man lod sig ikke stoppe af, at øen ikke havde en havn. [COLUMN] Selskabet købte en båd i Fjællebroen og lavede fast forbindelse mellem mindre anløbssteder langs kysten, for eksempel Fjællebroen, Ballen, Skarø og Tåsinge. Det første havneanlæg kom i 1908, da den faste ugentlige forbindelse til Svendborg blev etableret – indtil da sejlede jollerne ud færgen fra Nakken på Skarøs nordside.
Forholdet mellem øerne kan stadig bringes på prøve af færgefarten. D/S Ærøs Egeskov sejlede på ruten indtil 1997, hvor færgen Højestene kom til. Drejøs færgetid blev på grund af anløbet af Skarø forlænget med en halv time. Da Drejøboerne en gang beklagede sig over forsinkelsen, var skarøboernes modargument, at den halve snes gårdmænd, der producerede på Skarøs knap fire hundrede tønder land, aftog og leverede tilsammen flere varer, end den næsten dobbelt så store hovedø overkom at få ud af sine syv hundrede og fyrre tønder. Drejøs overfartstid er stadig på en time og et kvarter.
Men konflikterne kan også komme udefra. Flere af de allieredes bombetogter mod Nazityskland tog ruten henover øhavet mod det nordøstlige Tyskland. Den 15. februar 1944 stødte flere Lancaster bombere sammen med tyskere jægere i luften over Skarø. En af de nedskudte lancastere tabte en bombe over Hjelmshoved ved Hjortø, mens den otte mand store besætning hoppede ud. Vragrester fra flyene ligger stadig rundt om i øhavet.
Hør Søkortsfortællingerne fra Skarø, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/fC8Kl7ShrPk
Køb bogen med alle søkortsfortællingerne (inkl. søkort med QRkoder direkte til fortællingerne) på Marstal Søfartsmuseum - her online: www.marmus.dk