Faaborg Havn og Marina

Ved anduvningen til Faaborg kan man ikke undgå at bemærke det gule Klokketårn der rejser sig fra byens højeste punkt. Det blev bygget til byens oprindelige kirke fra 1200-tallet. Den hed Sct. Nikolaj Kirke og blev revet ned kort efter reformationen, hvor byens borgere fik Helligåndsklostrets næsten nybyggede klosterkirke af kongen, der i stedet overtog menighedens gamle kirke for at anvende den til kornmagasin. Den kom aldrig brug og blev derfor nedrevet. Men klokketårnet blev stående. En af årsagerne var, at man havde et udkig fra den samt at det var et godt pejlemærke, der kunne ses langvejs fra. Kommer man fra Svendborgsund og har rundet Svelmø Trille, er der ikke mange meter galt i, at man sejler lige gennem Grydeløbet og rammer Faaborg, hvis man tager pejling af tårnet og så sejler ret frem.

Katterød Rev, der strækker sig fra Fyn og næsten ud til de to grønne bøjer, der markerer Grydeløbet, ligger de fleste steder kun få centimeter under vandfladen ved normalvande, så al sejlads den vej mod Faaborg er direkte umulig. I tidens løb har mange lystsejlere måttet konstatere det på den hårde måde. Mange er sikkert også blevet overraskede, når de har set en lystfisker stå uforholdsmæssigt langt ude i vandet fra Fynskysten iført waders og måske hale en havørred eller hornfisk i land i sæsonen.

Over for Faaborg Havn ligger en grund, der betegnes Sletrøn (55° 05.413’ N 010° 13.970’ E). Den er afmærket med en rød bøje på positionen. Der er ikke tale om en naturskabt grund. Derimod skulle der ifølge traditionen være tale om, at den er skabt af ballast, der er smidt over bord fra diverse fartøjer. Det lyder meget sandsynligt, fordi der gennem tiden har ligget mindst to værfter i den nuværende havn. Først Dyreborgs Værft, der lå i den vestre side af havnen op mod byen i 1800-tallet. Dernæst det navnkundige Møllers Værft, der fungerede i perioden 1868 til 1938. Her blev en stor del af de danske fyrskibe bygget. Det drejer sig blandt andet om et, der nu er museumsskib og ligger i Esbjerg Havn, Nationalmuseets fyrskib i Nyhavn i København og et sidste, der ligger i Christianshavns Kanal. Desuden er de kendte veteranskibe Mira og Halmø også bygget på Møllers Værft. Når et af de store træskibe skulle på land for reparation, skulle ballasten ud af skibet, og derved blev Sletrøn skabt. Det er en hård grund at løbe på – på grund af de mange marksten.[COLUMN]Faaborg er det eneste sted i Det Sydfynske Øhav, hvor der stadig bliver søsat nye erhvervsfartøjer. Det drejer sig om Faaborg Værft, der startede i 1970 med at bygge især lystfartøjer, senere brugsbåde i forbindelse med moderniseringen af den danske fiskeriflåde. Senest er der leveret et passagerfartøj til Arriva, der skal sejle i Københavns Havn og et lignende fartøj til persontrafik i Stockholm. Som en nyhed drives skibet, der kan have 150 passagerer, udelukkende ved el.

Ud over ovennævnte værft startede et andet, der efter en kort periode kom til at hedde Tuco Værft. De to ejere indledte med at bygge større lystfartøjer for X-Yacht i 1999 og derefter flere superyachter til 20-30 mio. kr. stykket. Disse produktioner er nu ophørt, og værftet har efterfølgende bygget flere mindre færger til Norge i kulfiber. Det seneste projekt er udviklingen af en serie med betegnelsen ProZero på 16 forskellige typer arbejdsbåde, der er designet til hårde arbejdsforhold på havet. De er bygget af kulfiber og derfor meget lette med en stor energibesparelse til følge. Tuco har desuden indledt et samarbejde med Dan Pilot om en lodsbåd. Så måske ser vi en dag et af disse fartøjer lægge sig på siden af kongeskibet Dannebrog for at sætte en heldig lods om bord.

Igennem de seneste år er der sket store forandringer på Faaborg Havn. Marinaen (55° 05.915’ N 010° 13.887’ E), der ligger vest for byen, er inden for de seneste år blevet udvidet ad to omgange. I dag er der ca. 530 pladser i marinaen og ca. 120 pladser i den gamle havn, hvor der er rift om ledige pladser i højsæsonen. Ud af det samlede antal pladser er ca. 10% gæstepladser.

Det karakteristiske ved Faaborg Havn er havnefronten, der kun adskilles fra havnen af en almindelig trafikvej. Det er bagsiden af de store købmandsgårde i form af et par pakhuse og en enkelt baghave med en karakterfuld sekskantet havepavillion. Sidstnævnte have har, siden købmandsgården i Holkegade 1 blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet, altid været benyttet som have.

Hør Søkortsfortællingerne fra Faaborg Havn, fortalt af Marstal Museum her: http://youtu.be/-cBl5SWEZIU