Fotograf
VisitVejle
Naturerlebnisse

Mørkholt Strand

Skal I på stranden? Den børnevenlige strand Mørkholt Strand ligger i et populært sommerhus- og campingområde mellem Vejle og Fredericia. Her finder I også Hvidbjerg Strand og Høll Strand i kort afstand. 

Mørkholt har to typer strand: en finkornet sandstrand og en mere stenet strand med læ. 

 

To typer strand

Mest nordligt ind mod Vejle ligger det fredede område, Vognkær Enge, samt naturperlen Lille Afrika. I denne del finder I den finkornede strand med badebro, bænke og to campingpladser. Området er fredeligt og har smuk natur med stier og shelter.

Mere sydligt ligger Mørkholt Hage, som har badebro og lækrog med fire borde- og bænkesæt samt grill. Stranden her er ret stenet. Dette område er mere præget af bebyggelse.

 

Mere om området

Den nationale cykelrute nr. 5, Østkystruten, går gennem området.

Bus nr. 350 kører tæt på Mørkholt Strand og til Brejning og Børkop.

Adresse

Mørkholt Strand
7080 Børkop
Danmark

Andre Naturoplevelser

i sejleruniverset Det Blå Østjylland
Copyright 2025 © Havneguide.dk