Vandreture på Hindsgavl Halvøen
Kysten skifter mellem åbne sletter, gammel skov og strandeng, og allerede fra de første skridt hører du bølgerne fra Lillebælt slå ind mod land. Hindsgavl Halvøen ved Middelfart rummer bl.a. varieret natur, kyststrækninger, Hindsgavl Dyrehave, Naturcenter Hindsgavl. Samlet på en halvø, møder skov, kyst og herregårdslandskab hinanden.
Den klassiske tur går pynten rundt: Med start i Algade følger du hele halvøen rundt. Forbi Kongebrogården, under Den Gamle Lillebæltsbro, forbi kysten ved Gals klint ned til Hindsgavl slotspark og med ende destination i Middelfart by. Ruten er ca. 11 km og tager omkring 3 timer.
Den blå sti på 9,6 km, tager dig lang kysten på nordsiden af halvøen forbi Voldstedet og Galsklint og videre gennem skov, dyrehaven, Øksenrade Skov og tilbage til bymidten. Turen tager ca. 2,5 timer
Har du mindre tid, kan du vælge den røde sti på 6 km hvor du krydser halvøen. Her passerer du Den Gamle Lillebæltsbro, gå forbi dyrehaven og gennem Krybeskov. Turen tager ca. 1,5 timer
I Dyrehaven møder du kron- og dådyr, der græsser frit på sletterne og i skovbrynet. Dyrene er selv landskabets plejere: de holder sletterne lysåbne og bevarer herregårdslandskabets karakter.
Som en del af Hike og Bike Friends finder du vandpåfyldning, cykelpumpe og toiletter flere steder på ruten, så turen er let at planlægge, uanset om du går eller cykler.