Årsdag for Stormfloden

Lystbådehavnene er fortsat helt alene om at tilpasse sig fremtidens mere ekstreme vejr. Regeringen er musestille trods en massiv indsats for at få råbt vagt i gevær om en fremtidssikring af  lystbådehavnene mod kommende stormfloder.

Der er gået et år siden 49 lystbådehavne i det sydlige Danmark blev ødelagt for i hvert fald 90 mio. kr. på grund af stormflod.

At det gik så slemt til som det gjorde langs de sydlige kyster, og at ødelæggelserne på så mange havne blev så omfattende, skyldes et sammenfald af vindretning, vindstyrke, og ekstremt høj vandstand. Kombinationen er sjælden. Vi skal mere end 100 år tilbage for at finde en lignende situation. Oktober stormfloden sidste år blev kategoriseret som en 100-årshændelse.

Men når DMI og klimaforskerne kigger fremad, er det vejrsituationer vi skal vænne os til. Ingen kan spå om fremtiden, men forskerne kan konstatere, at vandstanden stiger med eksponentiel kraft, og ingen er længere i tvivl om, at intervallet mellem disse voldsomme vejrfænomener bliver kortere.

Et år efter stormfloden står det klart, at lystbådehavnene står alene med regningen for klimaforandringerne. Genopbygningen har tømt havnenes konti, men som formand for Rødvig Havn, Kristian Olsen kontant udtrykker det overfor FLID:

– Vi klarer ikke sådan en omgang igen! (Kristian Olsen, Rødvig Havn)

 

 

Kaffeaftale aflyst

Billederne fra Rødvig Havn står stadig tydeligt her et år efter den blev smadret til ukendelighed. De ramte lystbådehavnene tiltrak sig berettiget meget opmærksomhed fra medierne, og FLID var ofte med for at fortælle om havnenes situationer. Mens kameraerne var tændt inviterede erhvervsminister Morten Bødskov FLID på kaffe – men siden blev kaffen kold. Ikke meget tyder på, at lystbådehavnenes udfordringer bekymrer vores Erhvervsminister sønderligt.

FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, var klar til kaffe, og har investeret mange ressourcer i at oplyse om, hvordan forholdene for havnene har været efter stormfloden:

1. Stormfloden forårsagede udgifter for mindst 90 mio. kr. i de 49 hårdest ramte havne
2. Havne- og kajanlæg er opført på Naturskaderådets negativliste, så anlæg og løsøre ikke erstattes ved stormflod.
3. Ingen danske forsikringsselskaber udbyder stormflods- og højvandsforsikring. FLID har kendskab til 1 udenlandsk selskab, der tilbyder en sådan forsikring. Præmien er ekstrem høj, og svarer til mange gange havnens årlige overskud. Desuden har flere havne fået afslag på at tegne forsikringen.
4. I praksis er det derfor urealistisk, at lystbådehavnene kan forsikre sig via en privat forsikringsordning.

FLID til Foretræde for Erhvervsudvalget

Den indsamlede viden er blevet delt med flere folketingspolitikere, og FLID har i oktober fremlagt den ved et foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg.

Havnenes uholdbare situation har ført til en lang række §20 spørgsmål til ministeren, men Morten Bødskov taler udenom, gentager sig selv og holder fast i præmisser, som FLID gentagne gange har fremsendt bevis på ikke er gældende.

Er der reelt et arbejde i gang?

Erhvervsminister Morten Bødskov svarer på alle §20 spørgsmål med henvisning til at han har igangsat et arbejde om eventuelle ændringer af stormflodsordningen, herunder dækning af havne- og kajanlæg, og at Folketingets partier bliver inviteret til drøftelser om ændringsforslagene når arbejdet er færdiggjort.

Blandt andet har MF Birgitte Bergman (KF) ad flere omgange spurgt om, hvad ”… arbejdet om eventuelle ændringer af stormflodsordningen konkret indebærer” (MFU spm. 393), samt bedt om ”… en redegørelse for processen for det igangsatte arbejde, herunder hvornår ministeren forventer, at arbejdet er færdiggjort… ” (MFU spm. 392).

Svarene til Birgitte Bergman, og de mange andre folketingspolitikere, der har stillet spørgsmål til Morten Bødskov, kører i ring. Erhvervsministeren kommer ikke nærmere et svar på, hvordan havnene er stillet, når den næste stormflod rammer. Meget tyder på, at ministeren forsøger at holde fast i status Quo, som det fremgår af et af hans §20 svar:

”Som anført af udvalget er risikoen ved skader på havne- og kajanlæg fra havet velkendt, hvorfor det er den enkelte havns ansvar at sikre, at konstruktioner er vedligeholdt, forstærket og klimasikrede med dette for øje. Herved fastholdes et incitament til at foretage de nødvendige investeringer hertil.”
(Svar til Birgitte Bergman på spørgsmål 394, om at tage lystbådehavnene af Naturskaderådets negativliste.)

FLID anbefaler en reel fremtidssikring af de danske lystbådehavne ved dækning under Naturskadeordningen

Et år efter stormfloden – og ved indgangen til højsæsonen for nye – er det tydeligt for de danske lystbådehavne, at de stadig står alene med konsekvenserne af klimaforandringerne.

Lystbådehavnene er til glæde for alle. Lystbådehavnene udfylder en vigtig social funktion for mange og besøges af millioner af mennesker fra landsiden, der nyder stemningen på havnen og anvender området som et rekreativt sted. Naturskadeordningens solidariske princip skal derfor naturligvis også gælde vores havne.

Til naturskadeordningen betaler alle solidarisk, og lystbådehavnene vil være villige til at betale mere end de 40 kr. pr. police, som alle betaler i dag til brandforsikringen.

FLID vurderer, at et øget bidrag på blot 1,0 kr. årligt til stormflodsordningen (via de 4.843.523 brandforsikringer der findes i Danmark) ville have sikret lystbådehavnenes erstatningsbehov på 50 mio. kr. for stormfloden i efteråret 2023.

En stigning i bidraget fra de nuværende 40 kr. til 41 kr. kan således fremtidssikre lystbådehavnene og balancen i naturskadepuljen uden at udløse ordningens statsgaranti og uden at det i øvrigt koster staten penge.

Det er en gevinst for samfundet, for ministeren og for havnene at tage havne- og kajanlæg af Naturskaderådets negativliste.