Oplevelser i JyllandsAkvariet
Her kan du se, røre, følge og være med til at fodre de fisk, der svømmer rundt og lever godt i akvariet i Thyborøn. Tør du tage en krabbe i hånden eller stryge en haj på ryggen?
På udvalgte dage kan du være med til at fodre både hajer, rokker og fladfisk. Se her hvornår du kan være med til at fodre fiskene.
Udforsk vores børne-ubåd og gå på ravjagt på vores indendørs sandstrand. Det rav, du finder, må du selvfølgelig beholde.
Vi har også tænkt på familiens firbenede medlem - Tag jeres hund med og lad hunden boltre sig på vores agilitybane!
Ture ud af huset
Natursafari: Tag med og oplev den skønne natur omkring Thyborøn, når vi drager på Natursafari i traktorbus. Traktorbussen kører os ud i Limfjorden, hvor vi sammen udforsker og kigger lidt nærmere på de fisk og smådyr, der kribler i vandkanten. Er vi heldige, spotter vi måske en sjov fugl eller fræk sæl undervejs på turen.
Sælsafari: Nyd naturen fra søsiden og kom helt tæt på de mange sæler, der hygger sig på sandøerne, når vi tager på sælsafari i vores formidlingsbåde med glasruder. Læs mere om Sælsafari og book din billet her.
Ravsafari: Få et frisk sus fra Vesterhavet på vores Ravsafarier – hvor du får gode råd om hvor, hvordan og hvornår, du bedst finder rav her langs vestkysten. Læs mere om Ravsafari og book din billet her.
Østersafari: er en af de rigtig populære ture. I Limfjordens vande lever en af de mest udsøgte delikatasser, Limfjordsøsters. Vær med når vi i østersæsonen samler dem op og sammen tilbereder dem på grill og smager dem rå.
Læs mere om Østerssafari og book din tur her.
Seafood Safari: En superlækker gourmetoplevelse på en båd i en lille gruppe, som sejler ud på vandet udfor Nationalpark Thy for at røgte ruser eller tejner. Fangsten består oftest af lækre krabber og - afhængig af årstiden - limfjordshummere. På stranden tilbereder vi sammen en lækker seafoodmenu med indsamlede krydderurter og smagsprøver på lokale råvarer. Indholdet afhænger af årstiden og er dermed den absolut naturligste oplevelse, du kan få i det vestjyske. Læs mere om Seafoodsafari og book din billet her.
I akvariet har vi udvidet vores fødeklinik for hajer – kom og se hajæg og de små babyhajer, følg dem i akvarierne lige fra ”fødegang”, til ”dagplejen” til de svømmer videre ud i de store akvarier. Åbent hele året - aktiviteter HELE året rundt.
Er I en gruppe, familie, forening eller en større venneflok, der ønsker en helt uforglemmelig oplevelse
– så slå endelig på tråden. Vi er altid klar til at planlægge en dag, helt præcis som I måtte ønske.