- Vandoplevelser
- Fjordliv - til middag med fjordens dyr
Fjordliv - til middag med fjordens dyr
Limfjorden er mere end et flot skue - det er også et mylder af liv!
Kom med til Fjordliv og mød naturvejleder Jesper, der kan fortælle om alle de spændende dyr, som fjorden rummer og lær hvordan du fanger rejer, krabber, muslinger og søstjerner - og efterfølgende tilbereder dem, så du får en lækker ret eller blot en hurtig snack.
Henover sommeren 2020 kan du besøge Fjordliv på udvalgte steder ved Skiveegnens havne:
Fredag d. 5. juni Kl. 11-15 Harrevig Strand
I forbindelse med Grundlovsmøde er der Blå Flag hejsning og vi stiller et telt op og fortæller om den Lavvandede fjord og livet deri. Der er mulighed for at høre om økosystemet i fjorden og du kan naturligvis selv komme helt tæt på og både se og røre ved naturen. Der er naturligvis også mulighed for selv at prøve kræfter med at fange de vilde dyr. Vi har grej med du kan låne. Dette arrangement er målrettet gæsterne ved Grundlovsmødet men alle er velkomne.
Lørdag d. 6. juni kl. 11-15 Ålbæk Strand
Denne dag fejres Blå Flag hejsning og vi fortæller om hvad Blå Flag betyder. Der er også eksempler på hvad den rene fjord betyder for livet deri i forhold til hvorledes Limfjordens udvikling har været de sidste mange år. Du kan som sædvanlig låne grej, såsom net og vandkikkerter og selv undersøge livet under overfladen. Arrangement er målrettet gæsterne ved Blå Flag hejsningen, men alle er velkomne.
Tirsdag d. 30. juni kl. 11-15 Fur havn
Det er i dag vi stiller vores store sekskantede akvarie op på havnen og du skal være med til at indsamle dyr, planter og sten så vi kan lave en flot mini Limfjord, som alle kan kigge på. Husk at vi lader akvariet stå der og alle er velkomne til at skifte både dyr og planter ud løbende. Det er vores fælles akvarie og måske fanger fiskerne et sjældent dyr og stiller til skue deri, så gå forbi mindst en gang om dagen. Husk at behandle dyrene ordentligt. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Onsdag d. 1. juli. Kl. 11-15 Glyngøre havn.
Vi stiller vores andet sekskantede akvarie op her på havnen og du kan være med til at bestemme hvilke dyr og planter der skal indfanges. Derefter indretter vi akvariet med planter og sten, så det passer til dem. Alle der kommer forbi akvariet er velkomne til at skifte dyrene ud med andre, men husk at behandle dem ordentligt. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Torsdag d. 2. juli kl. 11-15 Virksund strand
Virksund er et godt sted at observere sæler. Her svømmer de jævnligt rundt og fouragerer- jager. Få fortællingen om hvorfor de er lige her og hvad de spiser. Vi kan sæl’ prøve at spise som en sæl og få indblik i deres verden. Som sædvanlig kan man låne grej til at gå på opdagelse i fjorddyrenes verden. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne
Fredag d. 3. juli kl 11-15 Ålbæk strand
Vi finder krabben på fjordens bund og fortæller om krabbeliv- Hvad spiser den og ikke mindst hvordan spiser den. Ved hjælp af nærbilleder og simple redskaber, måske rollespil, prøver vi at efterligne dens bordskik, eller mangel på samme. Der er selvfølgelig mulighed for selv at gå på jagt i krabbens fodspor og vi udlåner gerne grejet. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Lørdag d. 4. juli kl. 11-15 Harrevig strand
Så er der traditionen tro Børnedyrskue på plænen ved Blå Flag og vi har fået lov til også at stille op med så mange dyr fra Harrevig, som muligt. Disse dyr er dog ikke kæledyr men vilde dyr, så kom og hør om forskellen. Der er mulighed for at give vores udstillede dyr små bitte udmærkelser. F.eks. uddeles prisen for det bedste rejehop. Du kan også være med til at sætte dyrene fri igen når dagen er omme. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne
Tirsdag d. 7. juli kl. 11-15 Fur havn
Kom og mød den herboende fætter til Søhesten- Tangnål. Vi viser dig dens levesteder og fortæller om dens særheder. Hvis du er dygtig kan du med simple redskaber efterligne måden den spiser på. Du kan selv prøve at fange en og vi har grej med du kan låne. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Onsdag d. 8. juli kl 11-15 Glyngøre strand
Glyngøre har fine badestrande og masser af sandbund et godt stykke ud, så her lever den lille lækre Hestereje godt. Vi undersøger dens liv og levesteder- Og så smager vi på den. Når vi tilbereder dem på forskellige måder, får vi også viden om camouflage og andre naturligheder. Der udlånes rejehov og din fangst kan du få med hjem i en pose, eller en sæk, hvis du har været rigtig flittig. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Torsdag d. 9. juli kl. 11-15 Virksund strand
Dagen er dedikeret til fortællingen om vandmænd. Der vil være historier om hvordan den overvintrer i fjorden. Hvad og hvorledes spiser en vandmand, men hvad der måske er mere interessant- hvordan smager den og kan man blive mæt af at spise dem. Du er velkommen til at låne fangstgrej og selv finde ud af det. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Fredag d.10. juli kl. 11-15 Ålbæk strand
Strandsneglene ser man både over og under vandet, så hvordan kan de overleve begge steder. Vi fortæller om deres liv og sammenligner dem med landlevende snegle. Strandsnegle er ret hårdføre og derfor kan man lave et lille akvarie, med de vigtigste fornødenheder. Vi viser hvordan. Vi har som sædvanlig grej med som du kan låne. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Fredag d. 10. juli kl. 21-23 Fur havn
Kom og få fortællingen om hvad dyrene laver om natten. Er de nataktive eller sover de ligesom os andre. Med lidt snilde finder vi dyrene og der vil nok være mulighed for at få en lille smagsprøve- alt godt fra havet. Du kan låne en lommelygte og selv gå på ”jagt”. Arrangementet er målrettet nataktive mennesker og alle er velkomne.
Tirsdag d.14. juli kl 11-15 Fur havn
I de fine ålegræs kolonier findes masser af liv. Vi vil lave et sandbunds akvarie og et Ålegræs akvarie. Det er vidt forskellige dyr der lever i de to naturtyper. Vi finder de tilhørende dyr og fortæller om forskellighederne og tilpasningsevne. Der er mulighed for at låne spande og fiskenet, så man selv kan prøve at lave en ”Biotop”, levested til dyrene. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Onsdag d. 15. juli kl. 11-15 Glyngøre strand
Vi står lige bagved Glyngøre Kulturstation og fortæller om sildens store betydning for den lille driftige by. Der er mulighed for at gå en tur på den nye sildesti som ved hjælp af poster flere steder i byen fortæller om silden og byen. Inde på museet kan man også selv gå på opdagelse efter ”sildens historie. Det vil være muligt at smage gammeldags saltede spegesild og evt. få opskriften. Der er mulighed for at låne grej til gå på jagt efter sild eller andet godt i fjorden. Hør hvordan fuglene jager. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne
Torsdag d.16. juli kl 11-15 Virksund strand
Der findes mange muslinger og de har altid været en god og nem fødekilde for beboerne ved Limfjorden. Hvornår og hvad skal man passe på når man selv samler muslinger ind til at spise. Vi fortæller om Blåmuslinger og mange andre. Der er lidt om hvad de spiser og hvordan de vokser. Du kan selv prøve at sætte dig i en muslings sted. Du må også låne grej til spændende fjordundersøgelser. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Fredag d. 17. juli kl 11-15 Ålbæk strand
Der plejer at være mange østers tæt ved stranden, både den lokale og den invasive. Kom og hør om kampen mellem de to arter og hvad det har af betydning for livet i Fjorden. Der vil være smagsprøver og du lærer at se forskel på dem. Vi giver tips og gode råd til hvordan du kan åbne dem og tilberede dem. Du må låne af vores grej. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Lørdag d.8. August kl. 11-15 Glyngøre havn
I forbindelse med Glyngøre sildefestival vil vi ryge sild så du kan få en smagsprøve. Hvordan og hvad spiser sild. Vi har fanget forskellige slags fisk og fortæller om deres liv under havoverfladen. De mest almindelige fisk på det lave vand vil være repræsenteret. Vi stiller al vores grej til rådighed den dag. Der vil blive taget særlige hensyn til personer med indlæringsforstyrrelser/bevægelseshæmmede, men alle er naturligvis velkomne.
Lørdag d. 8. August kl. 21-23 Glyngøre strand
Vi fortæller om natfiskeri og hvorfor det ofte giver mere fangst end mit på dagen. Man kan prøve en klassisk Glibe og måske får du tips til at finde spændende sten på stranden i mørket. Der vil også være fortællinger om andre nataktive rovdyr end mennesket. Vi låner lommelygter ud så du kan udforske stranden og fjorden ved nattetide. Alle er velkomne.
-
7800 Skive
Danmark
Limfjorden er et mekka for vandsport. Surfere har den optimale forhold, og både børn og voksne har mulighed for at gå på opdagelse og være aktive på og i vandet.