I det inderste af en af landets smukkeste fjorde, finder I Vejle Lystbådehavn.
Efter indsejlingen med en enestående naturoplevelse bydes sejleren velkommen til en toprenoveret lystbådehavn, indviet i 2014.
Vejle Lystbådehavn ligger i den østlige del af Vejle Nordhavn og har plads til 650 både. Havnen summer af god stemning og aktivitet. Her finder I hyggekroge, aktiviteter for børn om bord, opholds lokaler til tursejlere, flotte familiebaderum og kort gå afstand til Vejle centrum med en hyggelig gågade og gode butikker. Vejle er kåret som årets handelsby i 2014 og 2018.
Ud for Vejle Lystbådehavn ligger Fjordenhus, www.fjordenhus.dk, som er tegnet af den anerkendte kunstner Olafur Eliasson, hvor der er åbent for besøg alle dage fra kl. 7-24.
I 2020 er Restaurant Lyst åbnet i Fjordenhus, https://www.restaurantlyst.com
Havnen består af flydebroer monteret med Y- bomme, der kan fastholde både op til 60 fod. Vanddybden er 3 meter i det meste af lystbådehavnen, i kanalen er vanddybden 2 meter.
Havnen kan landtage både op til 30T for service til rimelige priser.
Havnens personale er gerne behjælpelig med kontakt til dygtige mekaniker, hvis der er udfordringer med motor eller andet.
Der ligger en veludstyret bådudstyrsforretning på havnen www.vejlemarineservice.dk
Vi tilbyder overvintring i vores fine klasse A havn ved flydebro, undgå vrøvl med forsikring og natulige ture til fortøjningerne. Forhør personalet om pladser og priser.
Gode faciliteter
Havnekontoret finder I på klubøen og her ligger også toiletter og seks moderne familiebaderum.
GTL Diesel og Benzin kan købes på havnen 24 timer i døgnet, ligesom der er spildevandssug.
Havnen råder over en fuldt udstyret sejlerstue med plads til ca. 100 og et fuldt udstyret køkken samt 2 udendørs gasgrill, til gæsters fri afbenyttelse.
Restaurant Remouladen https://restaurantremouladen.dk ligger på havnen og er absolut et besøg værd.
Proviantering
Har I brug for at handle og proviantere ligger supermarkedet blot 0,5 km. fra havnen. Er I til shopping og kultur, er Vejle by bestemt et besøg værd.
Børn om bord
På havnen finder I krabbebro for de små sejlere.
Vi kan anbefale Økolariet, https://www.okolariet.dk, som er et viden- og oplevelsescenter, til store og små, der er gratis adgang. Der er også mulighed for at tage til Gorillaparken, https://gorillapark.dk hvis man trænger til at lege lidt, begge dele ligger i gå afstand fra havnen.
Udflugter
Vejle Lystbådehavn ligger i hjertet af Danmark tæt på lufthavn og gode tog og busforbindelser til resten af landet.
Er I til ture med børn, ligger Legoland blot 30 km. fra Vejle Lystbådehavn. Ca. 22 km fra havnen ligger Givskud Zoo med spændende dyr og oplevelser.
Vejle Kommune har gratis shuttlebus til mange steder i Vejle og til Billund, hvor Legoland ligger. Hent køreplan i sejlerstuen.
Faciliteter
- Bad
- Grill
- Bådudstyr
- Autocamper
- Legeplads
- Bådværft
- Toilet
- Cykeludlejning
- Slæbested
- EL
- Kran
- Indkøb
- Spisested
- Benzin
- GTL
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Tømningsanlæg
- Hjertestarter
- Frihavn