

Thisted Sejlklub og Thisted Havn byder alle gæstesejlere velkommen
Gæster bedes venligst være opmærksom på, at der er 2 "afdelinger" i Thisted:
Den ene afdeling er selve Thisted Sejlklub - et rigtigt dejligt sted at gæste med et godt havnemiljø stort set helt inde i hjertet af byen. Sejlklubben og dets arealer er løbende blevet renoveret gennem de sidste år med nye broer og El-standere overalt.
Gode havnefaciliteter
Thisted Sejlklub har GRATIS kraftigt velfungerende trådløst internet, flere gode grillpladser og en lille legeplads. Klubhuset indeholder nyt køkken, ALT i køkkeninventar og TV (dog ikke betalingskanaler ) og er åbent for gæstesejlerne i perioden 1. maj til midt september.
Thisted Sejlklub er medlem af Frihavnsordningen og opholdet i HELE havnen koster derfor kun 6,00 kr. / døgn for Frihavnsmedlemmer, og 150,00 kr. / døgn for ikke medlemmer - disse priser dækker fri strøm, fri bad i nyere bade- og toiletfaciliteter fra 2012 samt det frie trådløst internet.
Proviant og shopping
Indkøbsmulighederne er indenfor 500 meter, ligesom der indenfor mindre en 1.000 meter findes flere dejlige spisesteder, gågader m.v. med talrige indkøbsmuligheder.
Thisted Havn
Den anden afdeling er selve Thisted Havn (Industrihavnen) helt inde ved centrum. Denne afdeling er ligeledes et dejligt sted at gæste. Industrihavnen indeholder "kun" 4 strømudtag for sejlerne, ligesom der er dårlig mulighed for at tanke vand - i begge tilfælde skal HAVNEKONTORET kontaktes på tlf. 9791 1400 før dette kan lade sig gøre - vær opmærksom på, at det er kun i normal arbejdstid - derudover er der lidt langt at gå til bade- og toiletfaciliteter, og det trådløse gratis internet, som udsendes fra Thisted Sejlklub, har svært ved at række helt derover - men ellers er det nogle dejlige gæstepladser, og som skrevet helt inde i centrum.
Havnepengebetaling
Gæstesejlere skal straks ved ankomst til Thisted Sejlklub betale havnepenge.
HAVNEPENGE samt ekstra services såsom tøjvask betales på internet https://www.tallyweb.dk/thisted/home og her får man adgangskoder til alle Thisted Sejlklubs servicefaciliteter. Ved problemer eller yderligere spørgsmål kontakt P. Sørensen på telefon +45 21755693
Nærmere information herom findes på informationstavler på de enkelte broer, klubhuset og servicebygningen. Ved betaling udleveres koder til servicebygning mv. Thisted Sejlklub står for opkrævning af betaling fra gæstesejlere i hele Thisted Havn
Klubbens Servicebygning har fantastiske forhold til sejlerne med familierum, vask og tørretumler etc.
Ved henvendelse til havnekontoret, eller ved opringning til de på pladsen opslåede telefonnumre, kan der hurtigt oplyses og henvises til diverse reparatører indenfor alt til både sejl- og motorbåde. Thisted Havn har også slæbested - dette er gratis at benytte. Har man problemer med sin båd, og skal have kranhjælp, kan dette også lade sig gøre Sejlklubben tlf. 21755693 for hjælp - dette koster 250 kr. plus moms for optagning og isætning, hvis det "kun" er en form for kontrol, eller indenfor en overskuelig tidshorisont. Thisted Havn og Thisted Sejlklub ønsker alle gæstesejlere et godt ophold, og er der noget, man synes skal laves om / ændres, er vi altid modtagelige for både ris og ros.
Faciliteter
- Toilet
- Grill
- Bad
- Legeplads
- Slæbested
- EL
- Kran
- Indkøb
- Diesel
- Wi-Fi
- Vaskemaskine
- Frihavn